
Gilleleje, 1. række til vandet
Nyopført luksus med udsigt over klitterne og Kattegat

Spændende nyopført ejendom med bedste beliggenhed i første række til vandet! Helt fantastisk udsigt over strandbakkerne og havet. Dejlig badestrand, som årligt gøres klar til badesæsonen med påfyldning af ekstra sand.
Ejendommen ligger på en af nordkystens mest efterspurgte adresser og lige ud til Fyrstien, som giver direkte adgang til vandet. Området er naturskønt, fredeligt og uden trafik. Samtidig ligger Gilleleje By med det hyggelige havnemiljø og cafeer indenfor få km.
Dette smukke hus er opført i 2007 og er en sand fryd for øjet og ligger for enden af lille lukket stikvej. Ved første møde med ejendommen parkeres bilen i den carporten og den spændende baghave som har en dejlig sydvendt terrasse og resten af haven er anlagt med sand og små klitter med marrehalm.
Huset har en spændende planløsning og er en meget unik bolig. Forældreafdeling med lækkert badeværelse med dobbelt bruseniche, godt skabsrum og et dejligt soveværelse. Utrolig lys stue med vinduer fra gulv til loft (1. sals højde), fjernsynsstue/hjemmebiograf, dejligt børneværelse med eget bad, fra stuen er der trappe op til første salen hvor der er lavet et kæmpe køkken-alrum med glasfacader til alle 4 verdenshjørner og udgang til to terrasser, den ene med sol det meste af dagen og den er omkring 60 kvm.
Alt er lavet i en meget lækker kvalitet og ejendommen kan ikke beskrives godt nok med ord, men skal derimod bare opleves.
Sag nr. 20902
Henvendelse venligst til vor afdeling i Nordsjælland på tlf. 4821 9121.


|
|
|