Flere fotosEndnu flere fotos Krak kort


"Timesgaard" - et godt køb.
  

Velbeliggende kvalitetsejendom ml. Hørsholm og Fredensborg.


"Timesgaard" er en helt ualmindelig velholdt gård, og er umulig ikke at falde for. Her får man virkelig meget for pengene.
Det er en af de bedst beliggende gårde langs Kongevejen mellem Hørsholm og Fredensborg. En skøn blanding mellem en stor luksusvilla i smukke omgivelser, og en gård. Ualmindelig repræsentativ med en smittende charme.
Den ligger tilbagetrukket fra den trafikerede Kongevej, så man ikke bemærker trafikken. Beliggenheden er således optimal. Her er man tæt på København, tæt på alle centrale faciliteter i hverdagen, og alligevel er man som i sin egen verden, når man kører igennem porten, og ind på Timesgaards smukke, brolagte gårdsplads. Her er tre længer. Udnyttet til hhv. Stuehus, gildesal, dbl. garage og værksted, maskinrum, bar og stor opvarmet indendørs svimmingpool.

Det hele er omkranset af meget smukke og velholdte omgivelser. Nærmest park-agtigt. En smuk stor sø med springvand i den ene ende, skønne græsplæner, maleriske træer og flotte blomstrende bede og buske.

Stuehuset har et boligareal på 369 m2. Altsammen meget lækkert - med bl.a. en imponerende hall, en stor smuk og skøn lys stue, spisestue og dejligt stort køkken/alrum med pejs og udgang til haven. Første salen er inddelt i to afdelinger til hhv. forældre i den ene ende og børn / gæster i den anden ende. Sammenbygget med stuehuset, findes et stort dejligt rum, som idag anvendes til gildesal, men som også kunne være kontor, showroom eller andet - selvstændig indgang findes allerede.
I den modsatte længe finder man bla. en stor lækker opvarmet swimmingpool med automatisk sikkerhedsmembran og dobbelte døre til gårdspladsen, så man kan åbne til det gode vejr og udendørsfaciliteterne om sommeren.
Generelt en ejendom med plads, lys, format over proportionerne og meget herlighed. Overalt er her smuk udsigt, og en meget intens personlig stemning.

Grundarealet er på 1,1 ha - svarende til 2 tdl. med sø og have integreret i en ualmindelig smuk helhed. Et sjældent præsentabelt og helstøbt sted, som søger nye ejere, der kan nyde herligheden.

sag nr. 20916

Henvendelse venligst til vor afdeling i Nordsjælland på tlf. 4821.9121


Kontantpris 0,-