
Sjælsølund
Klassisk skønhed m. 15 ha. Hørsholm.

Sjælsølund er en gennemført og helt ualmindelig stemningsfuld ejendom. Her er vidunderlig smukt - både herskabeligt, eksklusivt og hyggeligt på en gang.
Den har alle ingredienserne til en engelsk herskabsvilla. Ligger uforligneligt godt, for enden af en lang allé, midt på sin egen jord, med en smuk sø på hver side og skoven som nærmeste nabo. Det er bare imponerende smukt og præsentabelt.
Ejendommen består af det kønne hovedhus samt endnu en bolig i "porthuset". Hovedhuset er flankeret af en længe med tre garager, gildesal m.v., og lidt tilbagetrukket ligger yderligere to driftsbygninger: Hhv. en flot stråtækt lade og en længe, som kan anvendes til hestestald, lager, kontor eller andet.
Her er fantastiske ridemuligheder, med skoven som nærmeste nabo, og York Stutteri på den modsatte side af vejen. Og for naturelskeren eller jægeren er det et eldorado, for skoven og de to søer sørger for, at der er masser af vildt på ejendommen i det kønne, let kuperede landskab.
De to boliger er oprindelig opført i år 1920 hhv. 1875, og er for nylig sat fuldkommen i stand.
Hovedhuset har et boligareal på 410 m2.
Her er tre smukke stuer en´suite med udgang til haven mod skoven. Højt til loftet, store palævinduer og masser af lys og udsigt. Super dejligt. Endvidere hyggeligt spisekøkken, hall, tre lækre badeværelser og 5 værelser. Hertil kommer høj kælder på 230 m2, som er så højt beliggende, at her er fri udsigt til naturen.
Portboligen er ligeledes af meget høj standard. Den indeholder en totalt lækker, helt komplet bolig, med et boligareal på 219 m2, super udsigt og udgang til egen terrasse m.v.
Sjælsølund egner sig til alt muligt. Den er sjælden eksklusiv og repræsentativ langt ud over det sædvanlige. Maleriske rammer med muligheder for alskens aktiviteter, flere generationer eller firmadomicil på stedet, hvis man ønsker det.
Sag nr. 20931
Henvendelse venligst til vor afd. i Nordsjælland på tlf. 4821.9121


|
|
|