
Herskabsvillaen "Jacobysborg".
Midt på Frederiksberg. Evt. liberalt erhverv og bolig

Denne smukke ejendom er opført i 1916 af en af datidens mest berømte arkitekter Mandrup Poulsen. Han fik til opgave at bygge et unikt hus i original engelsk herresæde stil, for en af de rigeste og mest succesfulde forretningsmænd i København, og opgaven er i den grad lykkedes. Et brag af en ejendom, med masser af klasse og format.
Det imponerende hus har et boligareal på 619 kvm, fordelt på stueplan og 1. sal. Især stueetagen er fantastisk, med højt til loftet, smukke proportioner og masser af lysindfald. Derudover 329 kvm højloftet kælder med et væld af muligheder.
Stueetagen er en kapitel for sig, da den er rigt udsmykket med bl.a. flotte lofts- og vægmalerier (udført af maleren Joakim Skovgaard, som bl.a. har stået for vægmalerierne i Viborg Domkirke og Lunds Domkirke). Der er så mange imponerende og flotte detaljer, som skaber en unik historisk stemning i herlige omgivelser.
Man modtages i et smukt vindfang med kalkmalerier i loftet, og en fantastisk sittinghall, hvor skulptør Brejnøe har lavet den smukke pejs (Adam og Eva), og hvor vægmalerierne fortæller små historier. Et flot trappeforløb udført i ædel træ svinger sig op til 1. salen. Fra hall´en kan man vælge at gå i herreværelset med mahogni paneler og pejs i sort granit, eller ind i en dejlig stor opholdsstue med malede gobeliner, en smuk pejs og et rigt udsmykket stukloft.
Der er fløjdøre til nabostuen, som har udgang til vinterhaven og adgang til det meget smukke bibliotek. Det er udført med sjældne træudskæringer og har det flotteste gulv. En stor spisestue med plads til mange gæster med et meget imponerende loft. Der er så meget der bør beskrives, den nye ejer skal se stedet og vil finde endnu flere unikke detaljer.
Jacobysborg egner sig ualmindelig godt til liberalt erhverv. Her er repræsentativt ud over alle grænser, og mange typer virksomheder vil kunne nyde godt af de smukke rammer. Minimum 120 m2 skal anvendes til bolig.
Huset ligger på en 937 kvm stor grund, og med en sydvendt have. Ejendommens trænger udvendigt til at blive frisket op, det indvendige er bevaret i den oprindelig stand, som oser af pragt og herskabelighed.
Med en beliggenhed på Jacobys Alle, er man tæt på alt det attraktive, som Frederiksberg er kendt for, blandt andet Frederiksberg slot, de grønne områder i Frederiksberg Have og Søndermarken.
På trods af den helt centrale placering, er her fred og roligt.
Sag nr. 20941
Henvendelse venligst til vor afdeling i Nordsjælland på tlf. 4821.9121


|
|
|