
Stemning ved Furesøen
Luksus-bjælkehus i naturområde ved Birkerød

I et ualmindelig naturskønt område tæt på Furesøen og med ganske få naboer, finder man dette skønne bjælkehus. Det er opført i 2004, og er rigtig luksuriøst med bl.a. et drømmekøkken fra Simonsen og Czechura.
Hjertet i huset er et stort dejligt rum i stueplan, hvor køkken, spiseplads og stue går op i en højere enhed. Det er meget vellykket, og her er store døre ud til terrassen foran huset. En meget lækker stemning af råt og fint, moderne og klassisk i en smuk blanding. Easy-going luksus midt i den dejligste natur.
Huset er 75 m2 i stueplan og 75 m2 høj lys kælder, som er udnyttet meget aktivt. Endvidere 1. sal med skrå vægge, som den nuværende ejer anvender som hobbyrum, kontor m.v. Det er moderne opbygget med solvarme, genvex, stor brændeovn mv. som sikrer et rart indeklima.
Huset ligger på en mindre grusvej, med marker på den ene side, som ender i Furesøen. Ved bredden har ejendommen del i et totalt idyllisk beliggende fællesareal og ret til at sejle på søen. Et unikt sted med mange muligheder for skønne naturoplevelser, ro og stilhed - men alligevel kun 5 minutters kørsel til indkøb, skoler og sportsfaciliteter - og 25 minutter til København. Her kan du slappe af, omgivet af naturens lyde og eksklusive stemninger.
Huset har status af fritidshus.
Sag nr. 20943
Henvendelse venligst til vor afdeling i Nordsjælland.


|
|
|