
Birkedal
Imponerende gård med smukt stuehus, Nordsjælland

Birkedal er en ualmindelig smuk, stor klassisk dansk gård med ca. 35 ha. jord i afvekslende natur, med masser af vildt og fugleliv.
Stuehuset er som taget ud af en ønskedrøm for en rigtig dansk gård: Hvidpudset med røde tegl - præsentabelt i særdeles smukke proportioner både indvendigt og udvendigt. Her er flotte stuer en-suite, stort skønt køkken-alrum m.v. og mange gode værelser, badeværelser m.v. Højt til loftet og masser af lys i boligen. Det er opført i 1924, og er for nylig moderniseret, så det indeholder en dejlig og tidssvarende bolig. Her er et boligareal på langt over 300 m2.
I flot harmoni til stuehuset ligger tre smukke sammenbyggede længer. De er næsten nyopførte, ialt ca 900 m2 i grundplan + loftsareal. Her er utallige muligheder for udnyttelse af disse smukke rammer, og bygningerne klæder ejendommen godt. Det er blevet en karakterfuld og klassisk helhed, med meget plads til forskellige aktiviteter.
Bag ejendommen ligger endvidere en ældre maskinhal.
Det er helt oplagt at drive selvstændig virksomhed fra Birkedal. Et utrolig smukt firmadomicil - og det er tilladt at drive mange former for erhverv fra en landbrugsejendom.
Ejendommen er også oplagt til hestehold, til jagt eller til almindelig nydelse af de naturskønne omgivelser. Der er en stor skøn sø med alskens fulgeliv lige foran stuehuset. Totalt idyllisk og afvekslende at se på, og følge med i naturens oplevelser på tætteste hånd.
Birkedal ligger syd for Hillerød, centralt i Nordsjælland og med ca. ½ times kørsel til København.
sag nr. 20947


|
|
|