
Hesteejendom med det hele....
Nordsjælland (Espergærde) med luksus faciliteter.

Her har både mennesker og dyr det godt. Kohavegård er indenfor de seneste år sat i virkelig god stand, og den har masser af super gode faciliteter. Gården egner sig til mennesker, som ønsker central beliggenhed, et lækkert og luksuriøst hus, og tilsvarende gode hestefaciliteter.
Boligen er sat i særdeles fin stand, her er 161 m2 boligareal, lyst og lækkert - og med en helt ualmindelig dejlig stemning. Skønne lyse stuer med udsigt, lækkert hvidt køkken m.v. Det hele er både kønt og har en sjælden indbydende atmosfære, hvor man med det samme føler sig godt tilpas. Huset opvarmes økonomisk favorabelt med nyere jordvarmeanlæg.
Hestefaciliteterne er der gjort tilsvarende meget ud af:
Her er to gode stalde med ialt 14 hestebokse, isoleret og opvarmet sadelrum, vandspiltov m.v., ridehus 22X42 meter samt udendørs ridebane på 20X60 meter. Særdeles gode faciliteter for hestehold og andet dyrehold. I dag har ejeren udvidet interesserne så her er både heste, får og kvæg, men mindre kan gøre det hvis man ikke har mod på at spænde så vidt. Her er 9,2 ha, svarende til ca 17 tdl. Det meste er hegnet til græsfolde og ejendommen er lige til at flytte ind i og tage i brug for en ny familie.
Kohavegård ligger centralt og vældig godt for infrastruktur. Tæt på skoler, gymnasium, indkøbsmuligheder og man er hurtigt i København.
Sag nr. 20984
Henvendelse venligst til vor afdeling i Nordsjællland på tlf 4821 9121.


|
|
|