
Danstruplund
Firmadomicil, uddannelsesformål eller privatbolig, Nordsjælland.

Danstruplund er en ualmindelig smuk ejendom, som oser af herskabelighed, stil og format. Den ligger naturskønt i Nordsjælland, øst for Esrum Sø, nord for Fredensborg. Den har uanede anvendelsesmuligheder: Virksomhedsdomicil er oplagt, men også uddannelsesformål, institution, diverse behandlingstilbud, - eller blandet bolig/erhverv kunne være gode anvendelsesmuligheder.
Den særdeles præsentable hovedbygning er smagfuldt gennemrenoveret indenfor de seneste år. Den er klassisk i proportionerne, og stemningsfuld såvel indendørs som udvendigt. Den flankeres på den ene side af pæne erhvervsbygninger i fin stand, og af en dyb og lukket have/park, med udsigt mod skoven og mod Esrum Sø på den anden side.
Hovedbygningen er så præsentabel, at den er erklæret bevaringsværdig. Den har et samlet areal på 851 m2 fordelt på stueplan og 1. sal. Hertil kommer høj lys kælder på 269 m2.
I stueplan findes mod havesiden tre smukke stuer/møderum/kontorer en´suite med udgang til terrasse og den flotte have. Her er imponerende lysindfald og udsigt. Højt til loftet, repræsentativt på enhver måde. I øvrigt nye badeværelser, nyt køkken og masser af gode kontorer/værelser m.v. Fantastiske rammer om en moderne dynamisk virksomhed eller en luksuriøs privat bolig.
De øvrige erhvervsbygninger indeholder i alt ca. 4000 m2 kontor/lager m.v. i god kvalitet. Her er alt hvad en eller flere virksomheder skal bruge, lige fra kantineområde, toiletter, kontorer, møderum m.v. Endvidere en stor maskinhal, som nogen måske ville overveje at omdanne til sportshal.
Endvidere medfølger to separate villaer, som ligger for sig selv. Den ene er udlejet på tidsbegrænset aftale, den anden er fri for lejemål.
Der hører 10,8 ha. jord til Danstruplund ( 108.873 m2). Endv. garager og stald.
Sag nr. 21017
Hevendelse venligst til vor afdeling i Nordsjælland


|
|
|