logo
image 01
image 02
image 03
Søvej 6, Store Lyngby, 3320 Skævinge
Eksklusivt landsted med 180 graders uhindret udsigt over Arresø - 485 m² bolig og 5,1 ha jord i Nordsjælland

En sjælden mulighed for at erhverve en særdeles vidunderlig landejendom opført i engelsk cottage-stil - med en unik beliggenhed og en udsigt, der ganske enkelt tager pusten fra én.

Ejendommen er malerisk placeret for enden af Søvej med fuldstændig ugeneret 180 graders panoramaudsigt over Danmarks største sø, Arresø. Her hersker fred, ro og en naturrigdom, der sjældent udbydes til salg. Ejendommen ligger højt i landskabet, helt privat og uforstyrret - og tilbyder en udsigt, der kun kan beskrives som betagende.Boligen har et samlet registreret areal på hele 688 m², hvoraf 485 m² udgør boligareal og 203 m² er registreret som kælder med blandt andet en underjordisk garage, stort værksted og toilet. Huset er opført i 1970 og er løbende moderniseret med stor respekt for stil, æstetik og kvalitet.

Man bydes velkommen i en imponerende hall med fuld lofthøjde til ”kip”. Her mærkes straks husets eksklusive atmosfære - understreget af de lyse, massive Dinesen-plankegulve, den generøse loftshøjde og det storslåede lysindfald. Overalt i boligen er der udsigt til sø, marker og omkringliggende natur - uanset hvor man opholder sig. De store, lyse opholdsrum tæller flere stuer – hver med deres unikke karakter og udsigt - samt et stort og indbydende spisekøkken/alrum med lysindfald fra begge sider. Køkkenet er opført i eksklusive materialer og matcher elegant husets arkitektoniske stil. Det fungerer som et naturligt samlingspunkt, hvor nærvær, madlavning og afslapning smelter sammen med den spektakulære udsigt. Fra køkkenet er der adgang til et praktisk bryggers og bagindgang, og fra størstedelen af boligens stuer, køkken og værelser på førstesalen er der direkte udgang til terrasser, altaner eller balkoner. Her høres kun fuglekvidder, søens blide skvulpen og vindens sagte susen. Førstesalen rummer fire rummelige værelser, et walk-through-closet og to store badeværelser. Tre af værelserne har egen balkon med enestående udsigt over landskabet og Arresø.

Ejendommen byder desuden på et charmerende orangeri, hønsegård og en frodig frugtlund med et væld af forskellige frugttræer og -buske. Her er der mulighed for at dyrke egne afgrøder, holde mindre dyrehold - eller blot nyde havens overflod og naturens cyklus året rundt.

Til ejendommen hører i alt 5,1 hektar jord (51.340 m²), som giver oplagte muligheder for jagt med bl.a. vildt remisse, naturpleje, rekreative formål eller dyrehold. For hesteinteresserede, som ikke ønsker egen stald, findes der eventuelt opstaldningsmuligheder i nærområdet.

Man ankommer til ejendommen via en fredelig grusvej, der fører elegant op til huset og bidrager til den eksklusive og afskærmede stemning, der præger hele ejendommen.

Med denne unikke ejendom får du en sjældent set kombination af naturskøn ro og bynær beliggenhed - blot ca. 15 minutters kørsel fra Hillerød og ca. 45 minutter fra København.

Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse.

Økonomi
Pris
16.500.000 kr.
Udbetaling
16.500.000 kr.
Ejendomsmægler Pernille Sams