Østergade 24 4171 Glumsø

Karakterfuld villa med personlighed. Mulighed for erhverv. Midtsjælland.


En villa med tårn og charme, - et herligt hjem med indbydende og rolig atmosfære.

Rummene er lyse, med smukke klassiske proportioner, højt til loftet og masser af lysindfald. Gedigne materialevalg fuldender stemningen, og planløsningen er rigtig fin.
Det er en af byens markante villaer, som er opført i 1912, efterfølgende ombygget og moderniseret til et indbydende og nutidigt niveau – i fin respekt for husets stil. Meget vellykket! 191 m2 boligareal + en rigtig god, højloftet kælder på 95 m2 med teenage afdeling, ekstra bad, opbevaring, vaskerum m.v.

Det meste af stueplan hænger sammen. To stuer, køkken og spiseafdeling danner et super vellykket ”leverum”. Man føler sig velkommen, og her er på en gang afslappet og lækkert. En kreativ og indbydende atmosfære. Og for enden af spisebordet kan man gå ud på en herlig udsigts-terrasse i samme niveau, som fuldender totaloplevelsen. Her er smukt, og selvom huset ligger i centrum af byen er her grønt og stille.

I forlængelse af huset, og med egen indgang fra Østergade, har man et rigtig godt kontor/ klinik / kreativt værksted. Super gode og praktiske muligheder for liberalt erhverv, alternative behandlinger, eller kunstneriske udfoldelser. I dag er der et velbesøgt skrædderi. Endvidere gæstetoilet i stueplan.

På første sal er der tre gode værelser, hvor det ene er tårnværelset: ”master-bedroom” med god plads og indbygget charme. Fra et andet af værelserne er der tagterrasse, som ligesom haven vender mod det store naturområde ved Glumsø Sø. Her er en vidunderlig udsigt. Badeværelset er for nyligt moderniseret så det er blevet super lækkert, bl.a. med et særdeles smukt nyt terrasso-gulv.

Haven er lukket, velanlagt og her kan man være helt privat. Der er også en hyggelig terrasse i haveniveau, og de to terrasser har hver sin charme og stemning. Her er alskens frugttræer og –buske mv, så man er selvforsynende med diverse lækkerier. Det er langt kærlighed i det hele. En havearkitekt har slået de oprindelige streger og flere steder er her anlagt med brosten og chaussesten. Grunden er i alt 812 m2

Glumsø ligger på Midtsjælland, lidt syd for Ringsted. Det er by med et rigt lokalsamfund, en god skole, indkøbsmuligheder, apotek, bibliotek og mange fritidsaktiviteter. Der er fantastisk dejlig natur ved Glumsø Sø med fuglebeskyttelsesområde, udsigtsplads og mulighed for de herligste ture til fods eller på cykel. Trafikalt er Glumsø ligeledes god, med bl.a. gode togforbindelser til Kbh.

Sagsfakta

Sagsnummer21900
TypeVilla, Bolig/Erhverv
Pris2.950.000
Ejerudgift3.092
Boligareal191 m2
Energimærke: F

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21