Hejrevej 6 4581 Rørvig

Solgt

Fritidshus i Rørvig. Tæt på stranden og med vandudsigt.

Et skønt fritidshus med vandudsigt, som har været i familiens eje i mange år, men nu kan købes. Det ligger højt, og man kan se langt - med herlig udsigt til Flyndersø og Kattegat. Huset ligger i et eksklusivt område i Rørvig mellem Dybesø og Flyndersø og få minutters gang / ca 250 meter til havet og en dejlig strand. Naturens skarpe Hjørne kaldes området - med masser af dyreliv og storslået natur.
Husets boligareal er på 80 m2. Det er opført i 1970 og er totalt renoveret i 2014, så det fremtræder super fint i god kvalitet, opdateret og nutidigt.
Husets hjerte er et stort åbent rum, hvor køkkenet fortsætter ud i spiseafdelingen - så rummet bliver et stort dejligt køkken/alrum hvor man helt naturligt samles og hygger, når man er indenfor. Endvidere en god stue, to værelser, badeværelse m.v. Meget af livet i sommerhalvåret foregår ude, og her er herlige terrasser på hver side af huset, som sikrer at man på alle tider af dagen kan nyde udendørslivet, og finde den ideelle placering for sol, vind og vejr til diverse måltider og hyggestunder. Mere end 50 m2 terrasse er her - og en del er overdækket.
Lidt fra huset ligger et 20 m2 udhus, hvor den ene halvdel er indrettet så dejligt, at det i praksis fungerer som gæsteanneks. Den anden halvdel er værksted/depot/udhus.
Man har en dejlig privat følelse her. Grunden er på 1.200 m2 og ligger meget højt, så huset har ikke været udsat for oversvømmelse.
Rørvig ligger godt en times kørsel fra København og er særdeles efterspurgt. Her er et super hyggeligt og stemningsfyldt miljø ikke mindst ved havnen, dejlige restauranter, gode strande m.v. I området er der talrige kunstnere som finder inspiration, så der er altid spændende gallerier, keramikere og udstillinger. Også fine muligheder for golf, tennis, kajak, gåture ved vandet eller på Højsandet ( en 15 meter høj klit ), eller en familietur til Sommerland Sjælland.

Helt ny sag. Nye fotos og plantegning følger snarest.

Sagsfakta

Sagsnummer21928
TypeFritidshus
Ejerudgift1.572
Boligareal80 m2

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21