Holtenvej 10 4230 Skælskør

Karakterfuld villa ved smukt naturområde. Skælskør

Et super kønt hus med masser af plads, i kønne omgivelser. Og en rigtig god tidligere staldbygning, som kan bruges til alt muligt: Hobbyformål, opbevaring, værksted, garager, erhverv m.v.

Huset er klassisk i sin arkitektur og har kønne proportioner. Det er hvidt med rødt tegltag - og har et boligareal på 178 m2. Hertil kommer en høj, god kælder på 96 m2, så samlet set er her rigtig god plads, også til en stor familie.
Her er alt hvad man skal bruge - og ikke mindst vil køkken/alrummet hurtigt blive hele husets hjerte. Her er en hjertevarm atmosfære og super hyggeligt. Højt til loftet og fint lysindfald fra de smukke palævinduer. Endvidere er her et par hyggelige stuer med lyse plankegulve, badeværelse, bryggers m.v. i stueplan og 4 værelser og badeværelse på 1. sal. en dejlig bolig, hvor materialevalg og stil er gennemført og passer til husets arkitektur.
Kælderen er rigtig pæn med god loftshøjde, og vinduer, - så den kan anvendes aktivt til flere formål.

Grunden er 3.015 m2 og ejendommen ligger op til marker. Man kan hegne til en lille fold, hvis man har lyst til dyrehold - og man kan leje lidt ekstra jord fra naboens mark, hvis man skulle få brug for det. Den gode bygning, som ligger for sig ved siden af huset, giver mulighed for alle mulige aktiviteter ( privat eller erhvervsmæssigt ) og plads til opbevaring af alt lige fra hele biler til små skruer.

Ejendommen ligger udenfor Skælskør, lige op til det fantastiske fugleområde ved Borreby Mose og Borreby Herreborg / Borreby Gods - en af Danmarks smukkeste herreborge. Enhver ornitolog eller fugleinteresseret kender dette unikke område, hvor naturoplevelserne er talrige på alle årstider. Borreby er også kendt for sit fine teater og kulturelle arrangementer.
Skælskør er en super hyggelig by med et herligt kreativt miljø, kønne huse og velbevarede bymiljøer. Her er malerisk og stemningsfuldt - ikke mindst omkring havnen og vandet.

Sagsfakta

Sagsnummer21917
TypeVilla, Bolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug, Lystejendom
Pris2.395.000
Ejerudgift2.116
Boligareal178 m2
Energimærke: E

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21