Degnebakken 28A 4050 Skibby

Skøn fuldmuret villa i fredfyldte og grønne omgivelser – tæt på det meste!


Spændende arkitektur på attraktiv adresse i området, fantastisk lysindfald og loft til kip. Her er en virkelig indbydende og hjemlig atmosfære. Fredeligt, smukt og masser af luft omkring. Udsigten til de grønne omgivelser og gåafstanden til det meste, gør placeringen af denne villa til noget helt særligt.
Huset ligger højt, og er et af de yderste huse i et godt boligområde i Skibby. Herfra ser man ud over et åbent og grønt område. Man er på samme tid en del af byen og dens mange tilbud, og alligevel ude i naturen, hvor dejlig energi strømmer en i møde.
Huset er opført i 1985 og rummer et areal på 179 m2, hvor de 168 m2 er registreret som boligareal. Planløsningen er åben og velfungerende - hvor stuer og spisekøkken er de samlende rum i huset. Alle rum er store og lyse og har udgang til terrasser. Hyggelig glasudestue. Her kan man sidde og nyde livet og lyset, betragte naturen og haven året rundt. Endvidere er her soveværelse med eget badeværelse. Yderligere to gode værelser – begge med hems, endnu et badeværelse, et godt bryggers og entre. Integreret carport med direkte indgang til boligen.

Grunden er på 977 m2. Haven er rigtig hyggelig og bidrager til en gode atmosfære. Den er tilplantet med blomstrende buske, hyggelige træer og skønne blomster. Der findes flere gode solkroge og terrasser rundt om huset, så det er nemt at finde sol eller læ alt efter vejret.
Degnebakken er en skøn vej beliggende centralt i Skibby, her er ikke langt til dagligdagens fornødenheder som, indkøb, skoler, bibliotek, fritidsinteresser mv. Efter den nye bro syd for Frederikssund nu er indviet, er det blevet hurtigere at komme til alting herfra. Man er f.eks. hurtigt i Hillerød eller København m.v.

Sagsfakta

Sagsnummer21913
TypeVilla
Pris2.750.000
Ejerudgift3.456
Boligareal168 m2
Energimærke: D

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21