Præsteskovvej 2 3550 Slangerup

Enestående hesteejendom ved Buresø – 15 tdl. og omgivet af natur og skov!

En super charmerende hesteejendom i smukke kuperede omgivelser midt i Nordsjælland. Her er idylliske småveje, som ligger i en oase af bakker og natur. Ejendommen er beliggende mellem Buresø og Slagslunde. I et særdeles smukt og meget naturskønt område, med udsigt til det fredede Mølleådal. Tæt på Slagslunde skov, Ganløse Egede, Buresø’s bademuligheder samt Klokkekilde hundeskov.

Et ualmindelig dejligt sted for både mennesker og dyr. Stuehuset er oprindeligt opført i 1900 og består af en yderst karakteristisk og velholdt bolig på 274 m2. Grundet boligens funktionelle planløsning, er her flere anvendelsesmuligheder. Der gives mulighed for to gode boliger med særskilt indgang, oplagt til to generationer, husets teenager eller hjemmekontor mv.

For hestene er her også rigtig skønt med bl.a. gode folde, 5 bokse, løsdrift stald med lys og vandkopper samt en højtbeliggende 20 X 40 meter ridebane m. lys. og udsigt til områdets flotte omgivelser. Til ejendommen hører ca. 8.8 hektar jord (ca. 15 tønder land). Den omkringliggende jord benyttes bl.a. til hegnede folde. Den øvrige del til høst eller jagt.

Bygningerne ligger godt placeret, og danner ramme om gårdspladsen, hvilket giver en fin helhed til ejendommen og giver en rar og indbydende atmosfære. Fra stalden kan man trække sin hest direkte ud på fold eller på den fine ridebane

Stuehuset fremstår pænt og moderniseret med bl.a. åbent spisekøkken, to gode badeværelser, stort bryggers samt flere gode værelser mv. Her er en skøn stue med pejs, dejligt lysindfald og udgang til herlig vestvendt terrasse. I den øvrige del af boligarealet findes her, et stort værelse samt en 1 sal. med rummelig repos og stor stue som nemt kan deles - såfremt behovet for flere værelser måtte opstå.

Stor carport med tilhørende udhus. Ejendommen opvarmes via et driftsøkonomisk jordvarmeanlæg. Sælger har i sin ejertid skiftet taget på det oprindelige stuehus.

Fra ejendommen har man kort vej til både skole (Slagslunde Skole), daginstitution, fritidsaktiviteter, togstation samt indkøb. En skøn hesteejendom beliggende i pragtfulde omgivelser og tæt på det meste. Alt dette kun 30 minutters kørsel fra København.

Sagsfakta

Sagsnummer21908
TypeLandejendom / Landbrug
Pris7.500.000
Ejerudgift3.564
Boligareal274 m2
Energimærke: C

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21