Ejby Havnevej 110 4070 Kirke Hyllinge

Solgt

Vidunderlig vestvendt flexbolig, lige ud til vandet - Hornsherred

Den ultimative beliggenhed - vestvendt og lige ud til Bramsnæs Vig nær Ejby. Her er fuldkommen vidunderligt. Man kan have sin liggestol stående på græsplænen, som går helt ned til vandet. Og havkajakken ligger ved siden af, klar til de herligste ture i de smukke omgivelser. Solnedgangene er uforlignelige og udsigten er altid storslået - skifter hele tiden med årstiden og vejret.

Huset er oprindelig fra 1877, men er siden om- og tilbygget så det i dag er et velfungerende nutidigt hus, i de oprindelige rammer. Her er en vidunderlig ægte atmosfære. Det har et boligareal på 198 m2. Hertil kommer et lille skønt strandhus, som den nuværende ejer bruger som gæsteanneks på 13 m2, samt en pavillon på 6 m2.
Huset ligger rigtigt for verdenshjørnerne, så der er sol hele dagen og solnedgang over vandet.
Det rummer nogle rigtig skønne rum - bl.a. en fantastisk dejlig stue med loft til kip som også kan anvendes som kreativt værksted. Køkken-/alrummet er også særdeles dejligt, og bliver det naturlige samlingspunkt - når man ikke er udenfor. For terrasserne og græsplænerne trækker !! Skønne sol- og læ områder flere steder på grunden, alt efter vind og vejr. Masser af chaussésten rundt om huset fuldender kvalitetsfølelsen. og foran huset går man nogle få trin ned ad sin egen granittrappe, så er man på stranden. Helt unikt !
Gæstehuset har sin egen lille terrasse, ligger også lige ud til vandet og er så lækkert, at man risikerer at gæsterne ikke vil hjem de første mange dage.
Omgivelserne påvirker os - og det er oplagt at få inspiration og gode tanker her. En kreativ sjæl vil elske stemningen, fordi her er en rolig energi, og en meget ægte følelse. Her lades batterierne helt automatisk op. Man er midt i noget af Danmarks smukkeste natur og kan nyde det helt uden filter.
Området er en lille lokal oase, som er ukendt for de fleste. Her er en lille havn og ganske få naboer. En lystfisker vil elske de mange fangstmuligheder. Og der er en sejlklub ved Bramsnæs Vig indenfor kort afstand.
Man har kun tre kvarters kørsel til København - men føler man er i en helt anden fredfyldt verden. Grundens areal er 3.243 m2.
Huset er et helårshus, men den nuværende ejer har anvendt det som fritidshus. Det er formentlig muligt at opnå flexbolig status på det, såfremt køber ønsker det.

Sagsfakta

Sagsnummer21937
TypeFritidshus, Villa
Ejerudgift3.525
Boligareal198 m2
Energimærke: D

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21