Bentsensvej 26 4330 Hvalsø

Natur- og hesteejendom, tæt på Roskilde

En eksklusiv lystejendom med super dejlig beliggenhed i rolige omgivelser. Den har et spændende stuehus, som er nutidigt og indbydende, og som ligger med smuk udsigt over jorden, foldene m.v.
Stuehuset er tegnet af en arkitekt, som fik frie hænder til at ombygge en bygning fra 1965. Det er der kommet et rigtig vellykket resultat ud af - et totalt renoveret stilfuldt hus, og en god planløsning med store dejlige rum og godt lysindfald. Ialt 249 m2 bolig.
I stueplan samles hele huset omkring et hyggeligt stort køkken/alrum med et lækkert lyst køkken med gode hårde hvidevarer og spiseafdeling, brændeovn med glas m.v.. En herlig atmosfære, og herfra er der fri udsigt og udgang til de smukke omgivelser og terrassserne. Endvidere et par skønne stuer med udgang til haven, og den herligste store terrasse. Her er malerisk, super skønt og en vidunderlig privat følelse. Herlige luksusting som stor naturpool uden kemikalier, vildmarksbad, sauna, shelter m.v. er her også, så der er masser af muligheder for at hygge, og få gode oplevelser sammen.
Endvidere entre, gæstetoilet, soveværelse, badeværelse, ekstra værelse og bryggers i stueplan. På første sal er der 3 gode værelser og et kammer, endnu et badeværelse m.v. Et både rart og velfungerende hus.
Stuehuset hænger sammen med den ene længe - og her finder man bl.a. 3 gode hestebokse, 2 garager med el-porte, værksted m.v. - mere end 200 m2, som kan anvendes til masser af formål.
I den anden længe finder man det oprindelige stuehus. Det er ikke ikke i samme fine stand - men er registreret med 212 m2 bolig, og sælger har haft gode lejeindtægter på denne - så udlejning er en mulighed hvis man ikke selv skal bruge det.
Separat og lige ved siden af ejendommen ligger en god maskinhal på 330 m2, som har vide anvendelsesmuligheder.

De tre længer danner et hyggelig gårdmiljø ved stuehuset , og ejendommen er ideel til en familie som gerne vil have et lækkert hus, og være tæt på faciliteter for familien, - selvom de vælger at bo på landet. Omgivelserne er topcharmerende med dådyr på naboejendommen, kuperet terræn, sø og mose - så her er et rigt dyreliv og masser af naturoplevelser lige uden for døren.

Til ejendommen hører 13,1 hektar jord / knap 24 tønder land med græs/græsfolde og god samlet beliggenhed, lige omkring huset. Det er oplagt at have lidt dyrehold. Den nyværende ejer har haft både lidt kvæg og heste, men man kan naturligvis også vælge at bortforpagte jorden og modtage lejeindtægt i stedet for. Det er også tilladt at drive flere former for erhverv fra ejendommen, og der er god plads til lager, kontor m.v..

Sagsfakta

Sagsnummer21939
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug, Lystejendom
Pris6.950.000
Ejerudgift5.235
Boligareal249 m2
Energimærke: C

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21