Brakildevej 2 4780 Stege

Karakterfuldt hus med ro og skønhed, Møn

Ejendommen er karakterfuld, smuk og stråler af personlighed. Det er Råbylilles gamle skole fra 1860, som er blevet istandsat og gennemrenoveret for ganske betydelige beløb, så det i dag er blevet den herligste skønne og nutidige bolig i særdeles høj kvalitet. De smukke gamle proportioner er bevaret, så husets personlighed og karakter er helt unik og meget personlig. Her er en rigtig god energi - ro og skønhed, som med det samme påvirker en positivt.

Indvendig er her en fuldkommen vidunderlig atmosfære og nærmest en lidt kulturel følelse. Ægte og uspoleret. Her er smukke proportioner, stil og masser af lysindfald fra de mange smukke vinduespartier. 3 ualmindelig smukke stuer og udgang til terrasse, lækkert køkken - også med udgang til terrasse, fire gode værelser, walk-in, lækkert badeværelse, gæstetoilet, hall m.v. Smukke rum, højt til loftet og god plads
Huset har et boligareal på 278 m2. På to af husets sider ( syd og vest ) er der etableret store lækre træterrasser, så man kan udnytte solen og husets mange muligheder optimalt.
Varmen er i år blevet opgraderet med en ny varmepumpe ( luft til vand ), så også på det punkt er huset helt opdateret.
Ejendommen ligger lidt uden for Stege ved Råbylille i et malerisk landskab. Det er et helårshus, men sælger har anvendt det som fritidsbolig, og man vil formentlig kunne få flexbolig status på det.
Her er nogle få andre skønne huse og marker omkring. Møn er kendt for sin vidunderlige atmosfære, ro og storslået natur. Her er mange gode tiltag: Tirsdagsmarkedet i Stege er f.eks. et tilløbsstykke, og her er masser af økologiske gårdbutikker, kunstnere, talrige smukke strande, en god golfbane, camønoen m.v.
Grundens areal 3.119 m2 og danner en lang dyb have foran huset med god beplantning. Man er privat og helt ugeneret.

Sagsfakta

Sagsnummer21942
TypeVilla
Pris3.395.000
Ejerudgift3.417
Boligareal278 m2
Energimærke: E

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21