Kyse Overdrevs Vej 50 4700 Næstved

God hesteejendom med skoven som nabo. Nord for Næstved

En særdeles charmerende, velfungerende og god landejendom - med masser af muligheder.
Den ligger mellem Sorø og Næstved - tilpas tilbagetrukket fra vejen, og lige op til skoven, så man kan gå eller ride lige ind i skoven.
Her er et super godt hus med 223 m2 dejligt boligareal, et godt anneks på 96 m2, en særdeles god stald med hestebokse og løsdriftområde, sadel- og foderrum mv. En god 20X40 m. ridebane, hegnede folde, en hyggelig lukket have, drivhus og pavillon - og alt mulig andet, som man kan ønske sig. En meget helstøbt ejendom med en god atmosfære, og hvor både mennesker og dyr har virkelig gode forhold.

Bygningerne ligger hyggeligt omkring en gårdsplads som byder velkommen - og alt er velholdt og pænt.
Boligen er lys og rar - meget reel med store gode rum og værelser. Stue, køkken og alrum ligger i forlængelse af hinanden - og her er også udgang til en dejlig terrasse og haven. Endvidere et virkelig godt bryggers med masser af skabe, badeværelse og gode værelser i stueplan. På 1. sal er der både kontor og værelser og også et badeværelse. Og overdækkede balkoner i forlængelse af to af værelserne.

Her er god plads til to generationer eller en stor familie eller til blandet bolig / erhverv. Det er tilladt at drive flere former for erhverv herfra.
Annekset har været anvendt til bolig, og ligner til forveksling en bolig, men er ikke registreret som sådan. Virkelig lækkert. Og også velegnet til erhverv / domicil for en virksomhed.
Hestefaciliteterne er særdeles gode og velanlagte - og stalden er for nylig opdateret med godt inventar og befæstede arealer.
Her er 29.298 m2 - dvs. næsten 3 hektar / 5,3 tønder land.
Ejendommen er god - og er lige til at flytte ind i. Fibernet er på vej i området.

Sagsfakta

Sagsnummer21955
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug, Lystejendom
Pris4.300.000
Ejerudgift2.646
Boligareal319 m2
Energimærke: B

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21