Udsholt Strandvej 71 3230 Græsted

Udsigtssommerhus, Udsholt / Græsted

Et særdeles dejligt fritidshus, som ligger så suverænt godt, at man har den smukkeste uhindrede udsigt over Kattegat. Her er en dejlig atmosfære, og huset er herligt, lyst og indbydende med store panoramavinduespartier mod vandet. Det er 86 m2 og er velindrettet med en god planløsning. Et både velfungerende og velholdt hus fra 2005, hvor der er, hvad man skal bruge.

Stuen hænger sammen med køkkenet og spiseafdelingen og danner tilsammen et stort vellykket lyst rum med loft til kip og fuld udsigt til havet. Det bliver hurtigt det naturlige centrum for huset, hvor man mødes og hygger. Herfra er der udgang til en af husets dejlige terrasser, som ligger i forlængelse af spiseafdelingen, og hvor man kan nyde udendørslivet i hele sommerhalvåret.
På bagsiden af huset er der også en god terrasse, som har sol det meste af dagen, og hvor der som oftest er læ, hvis det blæser lidt på vandsiden.
Her er endvidere tre gode værelser, en god hems som børn vil elske, et pænt badeværelse, entre og bryggers.

Fra huset er der kun en lille hyggelig gåtur til stranden og Kattegats dejlige badevand.
Udsigten fra hele ejendommen er suveræn god, og udsigten er sikret ved en tinglyst servitut, så man er sikker på at kunne bevare den.
Grunden er 1.314 m2 og er anlagt med græsplæne, så den er nem at holde.

Sagsfakta

Sagsnummer21966
TypeFritidshus
Pris3.995.000
Ejerudgift3.854
Boligareal86 m2

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21