Banevej 22 4180 Sorø

Solgt

Moderne luksusbolig i klassisk arkitektur, Sorø


En af Sorøs smukkeste klassiske villaer kan nu købes. Ejerne har moderniseret den til et imponerende lækkert nutidigt niveau, så det er blevet et herligt hjem. En ekstra byggegrund, som ligger i baghaven, medfølger.

En virkelig præsentabel ejendom, på en af byens bedste adresser. Den er opført 1920, og er netop blevet totalt moderniseret i 2018 og 2019.
Atmosfæren i huset er blevet særdeles eksklusiv, og her er en kreativ stemning med smukke lyse rum og gedigne materialer som passer til huset.
Boligarealet er 248 m2 + 80 m2 rigtig god kælder. Det betyder at huset er stort, og kan rumme en familie, der kan lide plads.

I stueplan er der tre smukke stuer en suite - med lige så smukke proportioner som man forestiller sig, når man ser arkitekturen. Højt til loftet, masser af lysindfald og smukke gennemgående gulve skaber en unik og eksklusiv følelse. Køkkenet er slået sammen med spisestuen, så det er blevet et åbent, lyst og dejligt samlende rum, med udgang mod haven. Selve køkkenet er udskiftet til et hvidt og super pænt køkken, som supplerer den nutidige stil og rummer alt hvad man kan ønske sig, og lidt til .... Her er også en herlig havestue med udgang til terrasse og helt sin egen afslappede atmosfære.

På 1 sal er der fire gode værelser, herunder soveværelset, badeværelse og separat toilet - og på 2. sal / loftsetagen er der to værelser og en fælles forstue. Alt sammen i særdeles lækker stand og lige til at falde for og flytte ind i.
Kælderen er høj og god, og her er bl.a. indrettet et ekstra badeværelse, som er rigtig fint. Endvidere er her viktualierum, depot m.v. Forskellige udmærkede rum, som kan anvendes til meget.

Haven er en hyggelig og lukket gammel have, så man er ugeneret her. Græsplæne, blomstrende buske, frugttræer, udhus m.v. En dejlig atmosfære i et godt kvarter. Her er også carport til bilerne og meget mere som kunne nævnes ...
Grundarealet er ialt 1.651 m2. Den grund, som huset ligger på, er 951 m2. I baghaven ligger en ubebygget grund på 700 m2 ( Banevej 22A ), som medfølger i prisen. Ejendommen ligger i et rigtig godt område, med smukke villaer som naboer, som ligger optimalt: I gå- og cykelafstand til stationen, Sorø Sø, gode skoler, skoven og centrum af byen. Det er sjældent at finde en ejendom, som har hele pakken - den er her.

Sorø er en god by, som har historie, traditioner og en vis kulturel selvforståelse. Det smitter positivt af på mange ting, og her er rart, fredeligt og pænt. Byen er kendt for bl.a. sorø akademi, uddannelse og gode skoler. Den er omgivet af noget af Danmarks smukkeste natur, så også på det punkt er det et smørhul.
Det er en god pendlerby. Mange hurtige togafgange både mod Kbh og Jylland, og rigtig gode trafikale forhold for bilister, idet motorvejen løber lige nord for byen.

Sagsfakta

Sagsnummer21978
TypeVilla
Ejerudgift5.001
Boligareal248 m2
Energimærke: D

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21