Kollerødvej 49+51 3450 Allerød

Liebhaverejendom midt i Allerød

En stor, smuk og karakterfuld ejendom, som ligger super godt. Man er midt i byen, alligevel helt privat, og omgivet af sin egen 4.059 m2 skønne lukkede grund.
Ejendommen er oprindelig opført i 1823 som hele distriktets skole - deraf navnet: Gl. Skolegård. Senere er den omdannet til en luksuriøs og særdeles præsentabel bolig på mere end 500 m2, så her er god plads til en stor familie, to generationer eller til blandet bolig / erhverv. Den egner sig til repræsentative formål, har smukke proportioner og meget format.

Allerede i hall´en oplever man de præsentable rammer - og rummene er generelt store og herlige, ligesom planløsningen er god, moderne og nutidig velfungerende. En imponerende bolig i høj kvalitet. Alt efter hvordan man vil bruge ejendommen, kan rummene anvendes forskelligt. Her er smukke stuer, en dejlig rolig atmosfære, gode kontorer, flere gode værelser, tre dejlige badeværelser - det ene ligger i masterafdelingen i forlængelse af soveværelset. Alt i god kvalitet og gode materialer. Flere steder er her fritlagte bjælker, loft til kip m.v.

En hel særlig, herlig stemning er der i glasstuen, som forbinder to af længerne med hinanden og som ligger lige op til køkkenet på den ene side og den store dagligstue med pejs på den anden side. Glasstuen anvendes hele året og er et vidunderligt åndehul, hvor man meget ofte ender med at slå sig ned. Her er lyst som i et orangeri, og behageligt som i en stue. Et vidunderligt vellykket rum.

Der er flere indgange til boligen fra gårdspladsen, så det er nemt at anvende den til f.eks. to generationer, som kan have hver sin fløj.
I den ene del af huset er integreret en stor god garage på 50 m2, udhus m.v.
Udearealet er også super lækkert. Her er en eksklusiv stemning og rart at være med bl.a. store dejlige terrasseområder foran huset og en have med flere gode detaljer og en stor god plæne. Her er blomstrende buske og træer, som sørger for at man er sikret mod indkik, et japansk inspireret hjørne med dam og en afdeling med roser, et drivhus m.v. Masser af skønne stemninger og muligheder.

Ejendommen ligger i gåafstand til Allerød centrum, S-toget m.v. og kun lidt over 1/2 time til København.

Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse.

Sagsfakta

Sagsnummer21992
TypeVilla, Bolig/Erhverv
Pris13.500.000
Ejerudgift15.535
Boligareal501 m2
Energimærke: D

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21