Kirkerupvej 31, Kirkerup 4000 Roskilde

Nyhed

Høj kvalitet. 600 m2 med plads til flere generationer / evt. erhverv - Roskilde

En særdeles imponerende landejendom, hvor man får et meget stort areal i høj kvalitet, samt en herlig beliggenhed direkte ved et fredet naturområde. Tæt på Roskilde og tæt på København.
Her er næsten 600 m2 i stueplan, som er indrettet dels som boligareal, dels som kontor mv. I dag bor her flere generationer, og huset egner sig super fint til en sådan storfamilie. Endvidere en rigtig god hal med talrige anvendelsesmuligheder.

Ejendommen har en ganske vidunderlig beliggenhed lidt nord for Roskilde. Den er opført i 2005 og er en stor skøn bolig, som har været anvendt til flere generationer, og derfor pt. opdelt i flere afdelinger. De kan slås sammen til en megabolig - eller måske anvendes som blandet bolig/erhverv.
Pt. er ejendommen registreret som en bolig på 437 m2 og garage på 158 m2. Garagearealet er indrettet til erhverv: Kontor/mødelokale frokoststue, badeværelse m.v., så ejendommens ialt 595 m2 er udnyttet fuldt ud.
Lidt tilbagetrukket ligger en pæn og diskret 300 m2 stor ladebygning, hvor der er indrettet to gode kontorer, indlagt vand og hvor der er plads til biler, værksted, lager, heste eller hvad man måtte have lyst til. En særdeles præsentabel helhed.
Man er meget privat med elektrisk smedejernsport til ejendommen, samt en flot alle og smukke herregårdssten hele vejen rundt om ejendommen - og haven er helt indhegnet. Næsten 20 tønder land / 11 ha jord hører til, og ligger med særdeles naturskøn udsigt ned mod søen.

Den spektakulære solnedgang kan nydes på husets terrasser i den stemningsfulde have, der er omkranset af æble-, pære- samt kirsebærtræer. Og her kan man observere råvildt, sjældne fugle, gæs og fasaner i skumringstiden, samt følge med i årstidernes skiften.

Den store bolig på 437 m2 er i praksis opdelt i to afdelinger med hver sit master-soveværelse med eget stort badeværelse med spa, samt øvrige værelser, og yderligere to badeværelser. Begge afdelinger har store, lyse og lækre køkken/alrum, super skøn stue med panoramaudsigt og udgang til terrasser fra flere udgange. Den ene afdeling har en stor og vidunderlig skøn ekstra stue, hvor der kommer lys ind fra tre sider, herligt bryggers, walk-in garderobe m.v.
Ejendommen er imponerende og super velholdt. De tre længer skaber en dejlig gårdsplads og omkring ejendommen er her tilplantet med smukke træer, blomstrende buske, roser m.v. så her er stemningsfuldt og smukke omgivelser overalt.

Der er meget herlighed i området. Naturen er utrolig indbydende og fyldt med oplevelser. Ejendommen ligger højt, og det giver en ubeskrivelig udsigt til Gundsømagle Sø og naturområdet. Her er det smukkeste fredede fuglebeskyttelsesområde man kan tænke sig, hvor bl.a. storken er flittig gæst. Her er også ideelle gå-, cykel- og løbeture.
Man er tæt på Roskilde, Himmelev og Jyllinge - som har et stort udvalg af gode faciliteter, såsom privatskole, daginstitutioner og mange gode indkøbsmuligheder. Og man er tæt på København. Et virkelig godt valg hvis man ønsker god plads med mange udfoldelsesmuligheder, god kvalitet og en meget attraktiv beliggenhed.

Sagsfakta

Sagsnummer22013
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug
Pris14.000.000
Ejerudgift3.669
Boligareal437 m2
Energimærke: B

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21