Kalundborgvej 88 4180 Sorø

Jagt- og naturejendom ved Sorø, Mulighed for erhverv. Midtsjælland


En nybygget, fantastisk lækker landejendom, med egen sø og omgivet af sin egen jord. Ialt 18,8 hektar / 34 tønder land. Her er ualmindelig smukt og naturoplevelserne står i kø lige uden for døren. Her forener man nærheden til en god by, med oplevelse af at være midt i naturen.

Ejendommen består af et super lækkert stuehus med et samlet areal på 319 m2 hvor de 279 m2 er registreret som boligareal. Huset er nyopført i Silver Cloud mursten fra Strøjer tegl, og er gennemført med gode valg i særdeles høj kvalitet. Det er ikke taget i brug, så det er en herlig oplevelse med herlig arkitektur, store skønne rum og masser af lysindfald, en god planløsning, udsigt til søen, balkon og terrasser med fuldkommen super stemning og udsigt.
I stueplan har man primært en imponerende stue med udsigt til søen og omgivelserne, og dette vellykkede rum hænger sammen med køkkenet. Lyst og indbydende lækkert med alskens hvidevarer i høj kvalitet.
Gulvet er fliser, som har en lys og alligevel varm farve. Mastersoveværelse med eget badeværelse, aircondition og walk-in skab ligger også i stueplan - og yderligere en TV-stue / et godt hjemmekontor eller hvad man nu måtte have lyst til at bruge det til. Gæstetoilet, dejligt bryggers, teknikrum m.v. - og opgang til 1. sal - hvor man finder et stort herligt lyst rum, som enten kan anvendes som en stor stue, som den fremtræder i dag - eller som let kan opdeles i flere værelser. Her er udgang til en skøn udsigtsterrasse på 1. sal, hvor ejendommens beliggenhed mærkes i særdeleshed. Her er super smukt, uanset hvor man ser hen - og den store sø, som hører til, ligger foran huset, ænderne pludrer og det hele er meget malerisk.
På denne etage er der også et lyst, lækkert badeværelse og yderligere 2 rum. Så alt efter familiens størrelse, er etagen meget fleksibel.

Lidt tilbagetrukket ligger en rigtig god garage/udhus-bygning nær stuehuset på 72 m2. Den kan anvendes til meget og har foruden to el-porte også bl.a. vinduer, dør i siden, isoleret gulv m.v. og mulighed for kontor på 1. sal.
Separat ligger en rigtig pæn og super god hal med isoleret gulv på 300 m2, som kan anvendes til alskens formål - både erhvervsmæssigt og hobby. Bad, toilet m.v.er etableret i isoleret del i det ene hjørne af bygningen.
Det er tilladt at drive erhverv fra ejendommen, og den egner sig særdeles godt til kombineret bolig / erhverv. Området mellem huset og hallen er eksempelvis lagt som befæstet område, så det kan tåle at man kører på det også med tungere køretøjer.

Her er gode muligheder for dyrehold - og der er mange hesteejendomme i området, - rideskole m.v. så det er en oplagt mulighed at etablere en fold og have et par heste gående.

Ejendommen ligger helt privat og man er ugeneret i udkanten af Sorø. Meget tæt på skole m.v. og med få km. til motorvejsafkørslen.
Sorø er en god og velfungerende by midt på Sjælland med en rar atmosfære og fin og velfungerende infrastruktur. Kendt bl.a. for sine gode skoler og sin kulturelle selvforståelse, Sorø Akademi, parken omkring, søerne og skovene - masser af smuk natur. Sorø er også en god pendlerby, med gode togforbindelser, motorvejen m.v.

Mulighed for mageskifte med super lækkert fritidshus.


Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse.

Sagsfakta

Sagsnummer22015
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug, Lystejendom
Pris11.750.000
Ejerudgift7.973
Boligareal279 m2
Energimærke: A2010

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21