Parnasvej 52 4180 Sorø

Nyhed

Karakterfuld naturejendom, Sorø

En eksklusiv ejendom, som man let taber hjertet til. Her er en særdeles god atmosfære.
Ejendommen er køn og charmerende, og ligger i vidunderlige omgivelser, lige syd for Sorø. Den er omgivet af sine egne 15,5 tønder land, kuperet og varieret natur, hvor vildtet stortrives. Her er bl.a. smukke søer, åbne græsarealer og skov. - Stor variation, og ejeren har slået stier i hele området, hvor dejlige oplevelser venter rundt om hvert sving. Talrige fuglearter, rådyr, dådyr, ænder, fasaner m.v., og gode muligheder for jagt.

Stuehuset er oprindelig Topshøj gamle skole - som for mange år siden blev omdannet til en skøn bolig. De gode proportioner som kendetegner mange gamle skolebygninger er bevaret, så rummene er skønne, med højt til loftet og stort lysindfald.
Ejendommen ligger tilbagetrukket fra vejen i sin egen stemningsfulde verden. Her er man privat og uforstyrret, og alligevel tæt på Sorø centrum, en rigtig god golfbane mv.
Stuehuset har et boligareal på 235 m2 - og rummer en super hyggelig og præsentabel bolig. Her er rart at være, god stemning, - afslappet og eksklusivt på en gang. I stueplan finder man et herligt samlende rum: Et stort åbent køkken- alrum / spisestue mv. med pejs. Et totalt godt rum som samler hele familien. Der ud over findes en smuk stue, et dejligt stort kontor, hall, badeværelse, bryggers, baggang m.v. På 1. sal er der fire gode værelser. En særdeles velfungerende ejendom med en god plads og en god planløsning. Huset er opført i 1844 / 1877, og er sidenhen løbende ajourført til et nutidigt og lækkert niveau.
Parallelt med stuehuset ligger en pæn driftsbygning på 128 m2, som kan anvendes til alskens formål. Det er muligt at drive erhverv fra ejendommen, så flere brancher vil kunne have glæde af at indrette den til deres formål. I dag er her bl.a. hundegård med inde- og udeafdeling, værksted, fyrrum m.v.

Separat ligger en køn, klassisk carportbygning på ca 100 m2 med plads til op til 6 køretøjer, brænde m.v. samt et aflukket depot. I forlængelse af det hyggelige gårdmiljø, som dannes mellem bygningerne, er der også et herligt orangeri.
Den nuværende ejer er golfspiller og har anlagt et par spændende golfhuller på ejendommen - og den vil også let kunne anvendes som hesteejendom eller til andet dyrehold. Til ejendommen hører ialt ca 8,7 hektar jord / ca. 87.000 m2.

Sorø er en god by midt på Sjælland. Den er bl.a. kendt for sin storslåede natur med mange søer, skove m.v. og nærværende ejendom er placeret optimalt i dette naturparadis. Sorø er også en rigtig god uddannelsesby - bl.a. kendt for sine gode skoler, Sorø Akademi m.v. - og for sin kulturelle selvforståelse, som har sikret at det er en by med en rar atmosfære. Det er også en god pendlerby - med gode trafikale forbindelser både for bilister og togrejsende.

Liebhaverboliger finder du hos Ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse.

Sagsfakta

Sagsnummer22032
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug, Lystejendom
Pris6.250.000
Ejerudgift2.214
Boligareal235 m2
Energimærke: E

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21