Søstremosevej 25 4400 Kalundborg

Vidunderlig beliggenhed med lang kystlinje, Kalundborg

En særdeles dejlig landejendom / hesteejendom, som ligger lidt syd for Kalundborg, lige ud til Storebælt.
Her er ganske vidunderligt: Stille, smukt og stemningsfuldt. Naturen er både blid og storslået på samme tid, og man kan gå eller ride langs vandet eller på sin egen jord og få masser af energi og ro. Her lader man op som en duracell-kanin der kommer i sin ladestation. Ejendommen har 9,6 hektar jord ( ca. 17,5 tønder land ) som går helt ud til vandet. Her er græsfolde, strandeng, skov og sø - og ualmindelig smukt.

Stuehuset er opført i år 1900 og blev af den nuværende ejer gennemrenoveret i 2009, hvor der blev isoleret, sat nye vinduer i, lagt gulvvarme m.v. så huset i dag fungerer helt optimalt og er en moderne bolig. Opvarmes økonomisk med jordvarme.
Her er 268 m2 i stuehuset, hvor de 92 m2 i dag anvendes erhvervsmæssigt til klinik / kontor. Det er tilladt at drive erhverv herfra, og mulighederne er mange. Forskellige former for behandling eller liberale erhverv er eksempelvis helt oplagt på stedet.
Stemningen er også så inspirerende, at mange kunstnere og kreative mennesker vil finde stor inspiration på stedet - så mange typer kunst og værker vil kunne skabes her.
Huset har dejlige proportioner, tilpas højt til loftet, stort lysindfald m.v. - nøjagtigt som de fleste foretrækker det. Gedigne materialer og gode nutidige valg har gjort at der er tale om en særdeles attraktiv ejendom. Her er et par skønne sture mod vandet, et hyggeligt spisekøkken, godt bryggers, 2 badeværelser m.v. Den ene ende af huset anvendes pt. til klinik, og her er egen indgang. Selv 1. salen er meget vellykket med stue, kontor, 2 værelser - lyset strømmer ind, her er storslået udsigt og gode anvendelsesmuligheder.
Stuehuset ligger med langsiden mod vandet, og fra hele huset og terrassen foran huset ser man ud over sin egen jord, hestene som græsser på foldene og med vandet i baggrunden. Her er ualmindelig smukt, en rolig energi og meget stemningsfuldt.
På ejendommen har man mulighed for dejlige naturoplevelser i sin egen varierede skov, hvor der er slået stier eller på de åbne arealer langs strandengene, stranden og vandet.

For sig selv ligger to driftsbygninger og en stald- og ladebygning. Her er en god løsdriftsstald som er ideel til islændere, hestebokse, m.v. og generelt er ejendommen indrettet så den er en velfungerende hesteejendom med rotunde, hegnede folde, sadelrum m.v. Men også mange andre hobbyformål er oplagte - her er god plads til garager, værksted, lager, opbebaring, motionsrum, stald og meget andet.

Ejendommen ligger i fredelige omgivelser med adgang ad en lille privat fællesvej.

Sagsfakta

Sagsnummer22028
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug
Pris5.995.000
Ejerudgift2.195
Boligareal176 m2
Energimærke: A2010

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21