Gøngehusvej 186, og Elleslettegårdsvej 2 2950 Vedbæk

Hesteejendom med eksklusiv beliggenhed i Vedbæk

Kirsebærlunden er en charmerende og karakterfuld landejendom / hesteejendom, som har en fuldkommen optimal beliggenhed. Med sine egne stalde, folde og ikke mindst ridestier med adgang til tre forskellige skove med uanede ridemuligheder, er det en drøm for alle som elsker at ride. Og også et paradis for hestene, der går i smukke varierede naturskønne omgivelser med læ.
Fra ejendommen er der direkte ridesti til Folehaveskoven. Endvidere to ridestier til hhv. Rudeskov og Dyrehaven / Jægersborg hegn. Ejendommen ligger suverænt godt, og det er så sjældent at finde så velplaceret ejendom med disse muligheder.

Stuehuset er opført i 1836 og har et boligareal på ca 200 m2. Den er skøn både indvendig og udvendig og så tidstypisk at den er erklæret bevaringsværdig ( ikke fredet ). Her er god loftshøjde, og man kan sagtens ændre det nødvendige for at få en mere nutidig bolig i de smukke rammer, som mange vil foretrække. Her er tre skønne stuer med hver sin historie og charme, køkken, værelser, badeværelse, gæstetoilet m.v.
I den ene længe, som er på 133 m2, er der indrettet endnu en bolig. Den er på 55 m2 og har udgang til have modsat gårdspladsen, så man kan være meget privat. En god mulighed for udslusningslejlighed for en teenager, eller en forælder / anden generation. Resten af længen anvendes til erhverv. Det er tilladt at drive erhverv, og man kan også vælge at udvide boligens areal. Ejendommen er således helt oplagt til blandet bolig / erhverv og/eller som bolig for to generationer.
Modsat på gårdspladsen ligger endnu en længe i samme størrelse ( 133 m2 ) med værksted, ældre staldforhold m.v.

Det er en ældre ejendom, som ikke er ødelagt fra sin oprindelige stemning, og den er bestemt værd at ofre mange penge på, så den kan blive bragt op til nutidigt niveau. Beliggenheden er så god, at den kan bære store investeringer.

Til ejendommen hører ca. 15 ha jord, svarende til 149.069 m2 eller 27 tønder land. De 8,3 hektar ligger lige ved ejendommen og er overvejende hestefolde m.v. som ligger malerisk i det kønne landskab - resten er et dejligt jagtområde kort derfra. Her er dejlig varieret natur, eng og skov - god jagt, og også en herlig sø med bl.a. krebs.
To ældre staldbygninger rummer pt. 18 hestebokse, som lejes ud. Det giver en pæn lejeindtægt, og der er stor efterspørgsel i området. God ridebane, hegnede folde m.v.

Ejendommen ligger på den stille del af Gøngehusvej, hvor der kun er lokal trafik. Her er ca. 3 km. til Vedbæk Havn og badestranden. Eller ca 2 km til motorvejsafkørsel så man kan være i København på ganske kort tid. Tæt på indkøb, skole, golfbaner, tennisbaner m.v..
Fibernet ligger i vejen.

Sagsfakta

Sagsnummer22037
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug, Lystejendom, Villa, 2 fam.
Pris22.000.000
Ejerudgift2.759
Boligareal254 m2
Energimærke: D

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21