Strandvejen 119, Hejninge 4200 Slagelse

Stor skøn kreativ ejendom til blandet bolig/ erhverv. Slagelse

”St. Galla” er et succesfuldt kunstgalleri og værksted, som ligger lidt vest for Slagelse.
En særdeles præsentabel ejendom med stor, moderne bolig, godt værksted og super fine udstillings- og erhvervsfaciliteter, som åbner muligheder for mange former for erhverv.

I dag drives galleri og aktivt værksted med glaskunst i to af længerne og i den tredje længe er der yderligere et showroom / udstillingslokale med galleri, super hyggelig cafe m.v.

Boligen er på 238 m2, og ligger for sig i et dejligt sydvendt stuehus. Det er oprindelig fra år 1877 og er løbende blevet moderniseret til en særdeles indbydende og spændende bolig. Her er skabt en skøn afslappet, og super lækker kreativ stemning, med spændende detaljer, som kun få kan skabe. Det er særdeles vellykket og præsentabelt, - og her er rart at være. Lyst og indbydende.
Hjertet i boligen er køkken/alrummet som er imponerende og anderledes, - ligesom resten af huset. Loft til kip, udgang til stor syd- og østvendt træterrasse, pejs, glasrelieffer m.v. Et lækkert hvidt køkken med bordplader af valnød, store lyse fliser på gulvet m.v. Her er super hyggeligt, stedet indbyder til samvær - kom og se stedet og lad dig inspirere.
Her er 4 dejlige, lyse værelser, med hver deres gode udsigter over have og marker, og to spændende badeværelser. En stor vinkelstue med mange muligheder for at bruge tid sammen eller til at fordybe sig med en bog eller en god film. Endvidere bryggers og mindre kælder, som bruges som viktualierum.

Længerne skaber et hyggeligt gårdmiljø, og der er kræset for kvaliteten. De to længer med galleri og værksted er tilsammen 451 m2. Længen med cafe, udstilling m.v. er på 116 m2. Det hele er præsentabelt, hyggeligt og i højt niveau. Gode rum med fint lysindfald, varme i gulve, badeværelse m.v.. Her er imponerende pænt og velfungerende.

Ejendommen opvarmes økonomisk med jordvarme og pillefyr. Den ligger tilpas tilbagetrukket fra vejen omgivet af sin egen store grund på 1,5 ha ( 15.437 m2 ). Den nuværende ejer har en skøn økologisk køkkenhave, høns, udhus med røgeri, drivhus m.v. og indbyder til et herligt liv i kreative og frie omgivelser.

Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse.

Sagsfakta

Sagsnummer22040
TypeVilla, Bolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug, Lystejendom
Pris6.500.000
Ejerudgift3.255
Boligareal238 m2
Energimærke: D

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21