Hønskevejen 2 4130 Viby Sjælland

Nyhed

Nyere landejendom med fantastisk beliggenhed, Midtsjælland

”Frihedslund” lever op til sit navn. Det er en ejendom med en smuk idyllisk helhed og stråler af kvalitet.

Den er opført fuldmuret i mursten, som er filsede og har sort tegltag. Omkranset af fantastisk natur, med en god udsigt til søer, hegnede folde til hestene og åbne vidder. Her er kan man rigtig nyde omgivelserne og følge med i et varieret dyreliv, hvor bl.a. rådyr ofte kommer forbi.

Ejendommen er opført i 2006/2010. En dejlig bolig på 204 m2 med en rigtig fin og nutidig planløsning. Alle døre og vinduer er lavet af mahogni

Centralt i huset er stort og åbent køkken, som hænger naturligt sammen med spiseafdeling og med resten af stuen. Et herligt opholdsrum for hele familien. Fra alle sider er der udsigt til de storslåede omgivelser. I stuen kan man hygge sig foran pejsen, som også kan ses fra udestuen, og her er udgang til dejlige velanlagte terrasser.

I forlængelse af stuen er opført en vidunderlig udestue på 21 m2. Den er også i mahogni, og sørger for at omgivelserne også kan nydes med en følelse af at være ”udendørs”, selvom vejret eller årstiden ikke er optimal.
Her er badeværelse på begge etager, og på 1. sal er der foruden badeværelset også to gode værelser, og mulighed for kontor, stue eller andet med udsigt til hele haven. En særdeles lækker bolig, hvor man er omgivet af god stemning.

Mellem de to længer er der lavet en meget dejligt ugeneret gårdmiljø.

I den anden længe ligger et større rum, der nu anvendes til jagtstue mv., men kan let laves til stald med 2 – 4 bokse eller til værksted. Ved siden af er dobbelt garage med elektriske porte. Endvidere tekøkken, pillefyr og en mindre lejlighed med badeværelse (ikke godkendt til bolig), som kan bruges til flere formål.

Grunden er på lidt over 5 HA og der er i dag en løsdrift til heste med tilhørende folde. Der er skønne områder med 3 søer og gode muligheder for jagt eller en god tur med hunden og med masser af naturoplevelser lige uden for døren.
Ejendommen ligger godt og er ideel til en familie som gerne vil have et lækkert hus i stemningsfulde naturomgivelser, god plads – og samtidig være tæt på by, indkøb, skole m.v. for familien.

Her er ca. 1 km til Viby Sjælland, midt på Sjælland mellem Roskilde, Ringsted og Køge med let adgang til motor- og landeveje og med direkte togforbindelser til både Roskilde, København og Ringsted. Her er gode muligheder for valg af både kommunale og private skoler (bl.a. Danmarks bedste folkeskole 2016), apotek, bibliotek, dagligvare- og specialbutikker, læge og tandlæge og desuden et meget aktivt idræts- og foreningsliv.

Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse.

Sagsfakta

Sagsnummer22041
TypeLandejendom / Landbrug, Lystejendom
Pris7.200.000
Ejerudgift6.210
Boligareal204 m2
Energimærke: C

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21