Allindemaglevej 15, og Holbækvej 175b 4100 Ringsted

Nyhed

Suveræn jagtejendom på Midtsjælland. 108 tønder land smuk natur

Et vidunderligt sted at komme hjem til. Her er vidunderlig smukt og fredfyldt. Dådyrene går og hygger sig i indhegningen, og udsigten er malerisk dejlig. Man kan se langt, og det er ens egen ejendom man ser ud over. Agerjord, skov, adskillige søer i forskellige størrelser og varieret natur. Et paradis for mennesker og for alskens vildt og fugle.

Lillemarksgård ligger i det smukke areal mellem Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø, nord for Ringsted på Midtsjælland.

Stuehuset er klassisk og kønt i proportionerne. Hvidpudset og med rødt tegltag. Det har et stort godt boligareal på 322 m2 og terrasser både på langsiden hvor man kan nyde dådyrene, og i gavlen hvor man ser ud over jagtarealet.
I stueplan er her tre dejlige stuer, stort køkken med udgang til haven og den ene terrasse, entre, værelse / kontor og et badeværelse.
På 1. sal er der også god plads med en stue / kontor, soveværelse med udgang til altan hvorfra der er suveræn smuk udsigt over jagtarealerne, et badeværelse samt to værelser.

Her er tre gode sammenbyggede længer, som rummer plads til både dyrehold og garagefaciliteter, værksted, maskiner m.v. - og som sammen med stuehuset indrammer en hyggelig gårdsplads.
Gården har et jordtilliggende på 59,4194 ha - hvilket svarer til ca 108 tønder land. En del er agerjord, en del er skov, også en nyere egeskov, og en del er eng / mose / søer. Jagtmæssigt er det en suveræn god blanding, og ejendommen er så stor at man sagtens kan tilrettelægge en hel jagtdag med gode oplevelser og masser af råvildt, ænder, fasaner m.v.
Mellem to af søerne ligger den skønneste jagthytte, som i den grad indbyder til gode frokoster og vidunderlige oplevelser. Her er både køkken og mulighed for at tage en lur - og fra terrassen er der få meter til den ene sø og en udsigt der er så god at man tror man er midt i et maleri.
For fiskeinteresserede er der også fine muligheder for at fiske i flere af søerne ( ferskvandssøer): Sælger oplyser at der bl.a. er fanget store gedder, aborrer, skaller, suder m.v.

Ejendommen er velfungerende, fibernet er bl.a. indlagt og den opvarmes økonomisk med pillefyr.
Ringsted ligger tæt på og er en rar by med bl.a. super god infrastruktur trafikalt. Hurtigtog til bl.a. København ( under en halv time ) gør det let at pendle, og motorvejen er også en fin mulighed.

Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse.

Sagsfakta

Sagsnummer22065
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug, Lystejendom
Pris14.600.000
Ejerudgift4.523
Boligareal322 m2
Energimærke: E

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21