Lille Havdrupvej 9, Gl Havdrup 4622 Havdrup

Nyhed

Mulighedernes ejendom. 2 familier/erhverv/heste, Solrød Kommune


Her er det kun jeres fantasi der sætter grænserne.

Særdeles dejlig og meget privat ejendom, som ligger for enden af en lukket vej ved Havdrup, mellem Roskilde og Køge. Fredeligt og meget idyllisk, omgivet af marker og smuk natur, hvor fuglene kvidrer og rådyrene kommer på besøg.

I kører ind gennem smedejernsporten og en smuk alle fører op til ejendommen, hvor der er plads til to familier, samt hestehold og/eller erhverv. 2 præsentable boliger, en stor hal og andre bygninger indrettet til forskellige formål.

Den oprindelige bolig er yderst præsentabel fra 1930 og er løbende blevet renoveret. Der er 238 m2 fordelt i stueplan med 4 stuer en suite, badeværelse, større åbent køkken med viktualierum og på 1. sal er der 4 værelser, bad og en opholds/tv stue
Der er den skønneste terrasse med udgang fra stuen, der ligger ud til den lille dam med rislende bæk og vandfald med fisk omkranset af blomster og bede, hvor du kan nyde alle dine aftener, hvor det kun er vejret der sætter sin begrænsning.

På den anden side af den granit belagte gårdsplads ligger den anden bolig, som er indretgtet i en tidligere driftsbygning med 288 m² bolig, som er totalt ombygget i 2006 med arkitektens kreativitet og løbende opdateret. Stort marmor belagt køkken med masse/pizza ovn, der er åbnet ind til spiseafdeling og stuen, hvor der er åbnet til kip. Her er de fritlagte hanebånd en suveræn detalje, som er en naturlig del af indretningen.

I stueplan er der endvidere stort walk-in, flot marmor badeværelse og tre værelser med udsigt til stort terrasse/pool området, hvor der er lavet et lille vandfald ned i poolen.
Ovenpå er der indrettet et kontorområde, hvor man kigger ned gennem de originale bjælker i stuen. Meget stort marmor badeværelse med spa badekar og master bedroom med udsigt til marker, levende hegn og pool. Dette er en bolig, hvor man kan mærke, at der er brugt tid og kærlighed og materialer af høj kvalitet.

Grunden er på 3,3 HA. Her er endvidere to bygninger på 72 m2 og 128 m2, som i dag er indrettet til forskellige formål med køkkener og toiletter, og derudover er der en 383 m2 hal med masser af plads. En overskuelig ejendom, som er lige til at flytte ind i.

Her er det hele - natur, stilhed samt uanede muligheder. I Havdrup (Solrød Kommune) som ligger lige bagved, finder man skoler, idrætscenter, indkøbs muligheder og station (m. tog til Køge og Roskilde).

Trafikalt ligger ejendommen også rigtig godt mellem Køge og Roskilde. Her er ca. 10 min. kørsel til både Køge Bugt- og Holbæk motorvejen, hvorfra København kan nås på 30-40 min.

Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse.

Sagsfakta

Sagsnummer22071
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug, Lystejendom
Pris8.900.000
Ejerudgift7.001
Boligareal576 m2
Energimærke: E

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21