Åsvej 16 4540 Fårevejle

Nyhed

Udsigtshus - fritidshus eller helårsvilla, Fårevejle

Drømmer du om at bo med skøn udsigt, fred og ro. Hvor man kan høre fuglene synge og køer og heste græsser på den anden side af vejen, og hvor du er tæt på dejlig badestrand. Har du lyst til godt med plads - så er dette hus lige noget for dig. Det ligger på Åsvej - nogle kalder den Udsigtsvej - for her er udsigten formidabel. Området er smukt, landskabet kuperet, og dette hus ligger højt, så man kan se rigtig langt.

Odsherred tiltrækker mange kreative mennesker, og er kendt for sit specielle lys og gode energi. Enhver kreativ sjæl kan finde inspiration her, og i dette hus er der dejlig meget plads til både at bo og dyrke sin kreative side. Er du f.eks arkitekt, væver, maler, forfatter, behandler eller har hjemmearbejdsplads, så er der også plads til det. Boligarealet er 260 m2 - meget reelt og med rigtig gode rum og god planløsning.

Hjertet i huset er en stor skøn vinkelstue med en imponerende sydvendt udsigt over Lammefjorden. Herfra er der udgang til en vestvendt terrasse, som er overdækket, og som hurtigt bliver det foretrukne sted at nyde udsigten, stemningen og grillmaden. Stuen ligger lige op til spisekøkkenet, og her ud over er her fire værelser i stueplan, godt badeværelse med karbad samt pæn stor entre med trappe op til 1. sal. Endvidere bryggers, hvor et fuldautomatisk pillefyr befinder sig.

Ovenpå er stort soveværelse med fransk altan og lille walk-in garderobe. Pænt badeværelse med bruser og sauna. Fliser og gulv er her beklædt med Odherreds kunstneren, keramikeren Birgith Kroghs arbejder. Endvidere et kæmpestort rum med kviste og ovenlys vinduer, som kan bruges til mange formål - kontor, hobby eller andet, - eller evt. opdeles. Her er brændeovn og udgang til pæn stor balkon med formidabel udsigt.

Huset er opført i 1967, renoveret/tilbygget i 1977, og er løbende vedligeholdt. Grunden er 1365 m2, og her er en herlig have med skønne blomstrende buske og flere hyggekroge, så man har mulighed for at nyde solen fra den står op til den går ned. Køkkenhave med 3 højbede og drivhus gør det nemt at komme godt i gang med at dyrke det man ønsker. Og godt udhus, brændeskur m.v.

I området er der masser af skønne tur-muligheder, cykel og gåture, fiske og sejlture - ligesom her er en rigtig god golfbane, som man har udsigt til fra ejendommen. 5 minutter til ishus og Ordrup strand med det herligste badevand, - og hvor der er mulighed for bådplads. Flere skove i området.

Ejendommen er et helårshus, og kommunen er åben overfor muligheden af at give flexbolig status, hvis køber ønsker det. Det betyder at huset vil kunne anvendes som fritidsbolig, hvis køber ønsker det.
Her er fine indkøbsmuligheder både helt tæt på og i Asnæs, tæt på station, skole, børnehave, Fårevejle fri- og efterskole, Odsherreds efterskole m.v.

Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse.

Sagsfakta

Sagsnummer22104
TypeFritidshus, Villa, Bolig/Erhverv
Pris3.495.000
Ejerudgift2.528
Boligareal260 m2
Energimærke: D

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21