Avderødvej 27A 2980 Kokkedal

Vintappergården. Storslået bolig og erhverv. 60 ha. skov, jagt og skønhed. Nordsjælland


Vintappergården er en prægtig ejendom. Den egner sig perfekt til kombineret bolig og erhverv.
Ejendommen er repræsentativ på enhver måde. Her er format over tingene, en herlig atmosfære og gennemført stil. Hele ejendommen oser af storhed og høj kvalitet, og man omsluttes af en særlig stemning på stedet, hvor det repræsentative går hånd i hånd med de smukke omgivelser. Ejendommen ligger i Avderød mellem Hørsholm og Fredensborg ( Fredensborg kommune ) med let adgang til København. Det smukke bygningssæt ligger med sin egen skov og engarealer som tilsammen er på mere end 60 hektar - midt i Nordsjælland.

Stuehuset ligger i midten af det smukke bygningssæt. Det har et areal på 425 m2 fordelt på stueplan og 1. sal. Her er en meget eksklusiv og personlig atmosfære. Lige pt. anvendes det erhvervsmæssigt og er indrettet lækkert og smagfuldt med gode kontorer, møderum og alle sædvanlige faciliteter. Ejer har fået tilladelse til at omdanne stuehuset til bolig. Huset har særdeles skønne store rum med en god planløsning, megen herlighed, smukke proportioner, masser af lysindfald og super udsigt.

Stuehuset er flankeret af to smukke sidebygninger med erhvervsarealer på hhv. 491 m2 og 396 m2.
En helt unik konference- og mødesal med al tænkelig teknik hænger sammen med hovedhuset, og er på 309 m2
Her ud over findes der endnu en separat bygning med et areal på 181 m2.
Det meste kan frigøres / er ledigt til købers eget brug.
Foruden gode faciliteter til eget erhverv, er her gode lejeindtægter fra eksisterende lejer. Alt er velholdt og lige til at flytte ind i. Ejendommen er super velfungerende og opvarmes med jordvarme.
Helheden danner særdeles præsentable rammer, som ikke kan undgå at smitte positivt af på stedets beboere og aktiviteter. En ovenud præsentabel bolig og erhvervsmuligheder med lækre kontorer som både er hyggelige og moderne på en gang m.v. Mange typer virksomhed vil have stor gavn af den positive energi som stedet har og giver.

En fantastisk ejendom, som har været ejet af forskellige succesfulde virksomheder. Dens historie går langt tilbage, men navnet Vintappergården har den fået fordi der blev produceret Kirsberry Kirsebærvin og her blev også aftappet Smirnoff Vodka på licens. Nu er kirsebærtræerne væk, men her er en stor skøn blandet skov ( fredsskov ) og et herligt græsareal, der kan afgræsses af heste eller andre dyr. Gode jagtmuligheder, masser af naturoplevelser lige uden for døren og ikke mindst herlige omgivelser.

Sagsfakta

Sagsnummer22136
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug, Lystejendom, Villa, 2 fam., Special landbrug
Pris45.000.000
Ejerudgift23.175
Boligareal425 m2
Energimærke: B

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21