Sigerslevvej 28 4660 Store Heddinge

Skov- og jagtejendom. 110 tønder land på Stevns


Kræmmergaard er en virkelig skøn skovejendom, hvor ejeren nænsomt har hygget sig med detaljerne. 60,8 hektar

En landbrugsejendom, hvor ca 5 ha er agerjord, 53 ha er skov og resten er sø, mose og eng. Stuehuset og bygningssættet ligger midt i herligheden. En ejendom, som ligger fredfyldt for sig selv. Her er god energi og ejendommen er velfungerende med en særdeles indbydende atmosfære og bl.a. er her indlagt fibernet, kloakeret m.v.
Stuehuset ligger hyggeligt flankeret af resten af ejendommens bygninger omkring en lukket gårdsplads med blomster, masser af charme og landlig idyl. Det har et boligareal på 233 m2, er opført i 1875 og siden både vedligeholdt og moderniseret. Det opvarmes økonomisk med pillefyr.

Her er 3 lyse stuer + spisestuen, som er bygget sammen med køkkenet til et virkelig dejligt køkken/ alrum. Herfra er der udgang til en af husets skønne træterrasser, hvor man sidder omkranset af de grønne omgivelser. Køkkenet er lyst og indbydende. Stuerne er hyggelige, og her er masser af udsigt til omgivelserne - og herfra er der også udgang til en dejlig terrasse. Endvidere både viktualierum og bryggers, entre og badeværelse i stueplan. 1. sal rummer bl.a. tre gode værelser, pænt badeværelse og et uudnyttet rum.

Haven er opdelt i flere oplevelsesrum, med forskellige træer og planter - og haven ender i skoven og marken omkring - som alt sammen hører til ejendommen. Her falder skuldrene ned på plads, man er omgivet af dejlige lyde, ro og stor skønhed. De åbne arealer kan anvendes til afgræsning hvis man har lyst - så både heste, får eller kvæg er en mulighed. Masser af naturoplevelser venter lige uden for døren. Dyr og fugle stortrives her, og jagten er ikke udlejet - den er god, og fri for køber.
Skoven er blandet skov - mest løvskov hvor der er indpasset åbne arealer. En dejlig sø giver liv til området, og der er lagt meget opmærksomhed i at få det hele til at spille godt sammen, så naturen kan finde en god balance her - også til glæde for os mennesker.

Ejendommen har flere gode driftsbygninger, som kan anvendes til alskens formål. Opmagasinering, værksted, stald, lade m.v. ialt over 1000 m2 - og det er tilladt at drive flere former for erhverv fra ejendommen.
Kræmmergaard ligger nær Store Heddinge, ca 25 km fra Køge

Liebhaverejendomme i naturen finder du hos Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma

Sagsfakta

Sagsnummer22163
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug, Skovbrug, Lystejendom
Pris12.200.000
Ejerudgift3.919
Boligareal233 m2
Energimærke: E

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21