Ørnemosevej 44, Vindinge 4000 Roskilde

Heste, jagt og direkte til naturparken Hedeland - plads til to generationer, Roskilde

”Ørnemosegård” er en historisk ejendom, som ligger meget privat – ca. 10 min fra Roskilde centrum, og direkte op til Hedeland som har mere end 40 km. ridestier og mere end 1500 ha park og naturområde.

En hesteejendom med en vidunderlig stemning. Her er 8,8 hektar jord / ca. 16 tønder land, hegnede folde, 20x60 ridebane, ridehus, stald, rytterstue og sadelrum m.v. – ejendommen ligger for sig selv og helt tilbagetrukket og med direkte adgang til Hedelands ridestier. Her er vidunderlig natur, malerisk og meget privat. Endvidere en god jagt bestående af eng og sø samt remisse mv.

Ejendommen er en 4-længet gård, hvor stuehuset har et boligareal på 140 m2. Endvidere er der en ”lejlighed” på 1 sal. på ca. 118 m2 (ikke registeret boligareal ). Det kan være tilladt at drive flere former for erhverv fra en landejendom - pt. drives der stutteri på stedet. De fire længer danner et dejligt gårdmiljø. Hovedhuset er opført i 1915, alle længerne er opført i 1949. Generelt er ejendommen løbende opdateret og moderniseret, så den i dag fremtræder som en dejlig nutidig ejendom - senest køkken og bryggers fra 2021.

Her er top-hyggeligt. Fra boligen har man flere udgange til haven, hvor der er pool og udsigt til smukke søer og skøn natur. Skønne blomstrende buske, store gamle træer, hestene på foldene og skov og marker som baggrund - det hele er meget stemningsfuldt og atmosfæren er unik.

Boligen har flere herlige stuer samt dejligt lyst og moderne køkken-alrum i forbindelse med herlig udestue. Her er en meget personlig stemning, stedet omslutter en og her er rart. 1. salen er inddraget, og sælger har lavet en fin ”lejlighed” med køkken, bad og flere værelser, badeværelse og stor terrasse ( 1 sal. er ikke godkendt til beboelse). Herudover er der yderligere to gode viktualierum, kælder og bryggers.

Den ene længe er en staldlænge: Her er 15 hestebokse, vandspildtorv, sadelrum m.v. De to andre længer rummer maskinhus, gildesal mv.
Ridebanen ligger dejligt i læ - helt uforstyrret. Den har en god fiberbund, er veldrænet og måler ca. 20X60 meter. Ridehuset måler ca. 20x40 og er med moderne LED belysning og har ligeledes en god fiberbund, med pop-up vandingsanlæg mv.

Ejendommen ligger godt tilbagetrukket ind i landskabet, omgivet af marker, søer og smuk natur, direkte til den herlige naturpark, Hedeland. Naturparken rummer meget andet end skøn natur og masser af dyreliv, bl.a. cykel/mountainbike ruter, ridestier, hundeskov, legeplads, skibakke, golfbane og meget andet.

For mere info. se http://hedeland.dk/

Et fuldkommen skønt sted, som ligger lige uden for Roskilde. Trafikalt ligger den også rigtig godt med få minutters kørsel til motorvejen og ca. 10 minutter fra Roskilde centrum. Fra ejendommen er der ca. 5 km. til Roskilde St., hvorfra København (Hovedbanen) kan nås med tog på ca. 25 min.

Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse.

Sagsfakta

Sagsnummer22179
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug, Lystejendom, Villa, 2 fam.
Pris12.800.000
Ejerudgift3.196
Boligareal140 m2
Energimærke: C

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21