Stendyssevej 7, Kragerup 4293 Dianalund

Nyhed

Fredfyldt ejendom i skov. Natur, idyl og jagt. Nord for Sorø/Slagelse

En særdeles dejlig ejendom fyldt med personlighed. Den ligger fuldkommen herligt: Ugeneret, omgivet af smuk og varieret natur.

Man er i sin egen lille verden: Et stemningsfuldt paradis for den jagt- og/eller natur-interesserede. Alle mulige former for vildt holder til her. Ejendommen er tilplantet med remiser / skov så vildtet stortrives. Et vidunderligt sted at komme hjem til.

Stendyssevej ligger smukt i skoven mellem Dianalund og Ruds Vedby, nord for Sorø

Stuehuset er klassisk og kønt i proportionerne. Hvidpudset og med rødt tegltag. Det har et godt boligareal på 218 m2 og terrasser både på langsiden hvor man kan nyde rådyrene, og for enden af boligen, hvor man ser ud over haven, den lille sø og skoven.

I stueplan er køkken / alrum det naturlige samlingspunkt for familien. Nyere badeværelse, stor stue, tre værelser, bryggers og entre.

På 1. sal er der også god plads med stort rum med udgang til altan hvorfra der er suveræn smuk udsigt over jagtarealerne, et badeværelse samt to værelser, hvoraf et er med walk-in garderobe. Endvidere er der et u-udnyttet, større rum, som sagtens kan inddrages til yderligere bolig m2.

I længen findes ekstra bryggers med fyret, samt større rum som kan anvendes til gildesal, værksted eller andet.

Ejendommen hænger godt sammen med fin gårdsplads og mindre skur med hundegård. Den er bygget i 1890, men er totalt renoveret og står i dag istandsat og danner rammen for en nutidigt, lys bolig for en familie.

Gården har et jordtilliggende på 11,4 ha. En del er agerjord, en del er skov, og to søer. Ved den ene sø er der bygget et shelter med bålplads, hvor man naturligt kan nye en dejlig sommeraften. Og der er mulighed for at nyde nogle timers fiskeri i sin egen sø.

Jagtmæssigt er det en suveræn god blanding, og ejendommen er så stor at man sagtens kan tilrettelægge en hel jagtdag med gode oplevelser og masser af råvildt, ænder, fasaner m.v. Man kan engang i mellem opleve en kronhjort også.

Ejendommen er velfungerende og den opvarmes økonomisk med pille/kornfyr.
Vi er tæt på Slagelse og Sorø og kun ½ time fra Holbæk. Dianalund ligger tæt på og er en rar by med skoler, aktiviteter, indkøbsmuligheder og super god infrastruktur trafikalt.

Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse.

Sagsfakta

Sagsnummer22206
TypeLandejendom / Landbrug
Pris5.650.000
Ejerudgift1.185
Boligareal218 m2
Energimærke: D

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21