Jerstrupvej 44, Jerstrup 5400 Bogense

Herregården Jerstrup på Fyn

Jerstrup er en ualmindelig smuk og karakterfuld herregård, hvis historie går tilbage til 1300-tallet. Ejendommen er fredet, og ligger i naturskønne omgivelser på det nordvestlige Fyn - nær Bogense, havet, Æbelø og det genoprettede naturområde Gyldensten Strand.

Hovedbygningen er en imponerende flot, tre-fløjet bindingsværks-ejendom, som for få år siden blev gennemgribende og smagfuldt restaureret for et meget stort beløb. Jerstrup er derfor lige til at falde for, og er i dag en velfungerende nutidig ejendom i den oprindelige ramme. Her er særdeles dejligt at opholde sig - højt til loftet, skønne omgivelser og masser af lysindfald.
Den kan anvendes til utallige formål, og udlejes nu som en stor bolig til møder, konferencer, arrangementer og fester. Her er super dejlige stuer med hver sin smukke stemning, gode møderum, køkken m.v. og 18 skønne værelser - hvor 17 af værelserne har eget bad og toilet. Alt i meget høj standard.
Her er vidunderligt stille - og en rigtig god energi på ejendommen. Fra stuerne kan man åbne ud til den skønne gamle lukkede have, som ligger bag ejendommen, og som omslutter en med den herligste private og rolige stemning.

En suveræn ejendom, som kan rumme alskens aktiviteter - erhvervsmæssige såvel som private. Den kan være samlingspunkt for en stor familie. Der kan laves en god indtægt ved udlejning som feriebolig eller af værelser til bed&breakfast. Eller måske behandlingssted for mennesker der har brug for stille og skønne omgivelser, bosted eller tilsvarende.
Jerstrup har en spændende historie. Den ligger på et voldsted, er omgivet af en dobbelt voldgrav og har indtil for få år siden hørt til Gyldensteen Gods. Hovedbygningen er i bindingsværk og er opført i 1719.
Her er god plads: 713 m2 som er udnyttet - og ca 200 m2 som pt. ikke er anvendt/moderniseret.
Grunden er 36.425 m2 - arealet ligger som have og natur ved ejendommen.
Ejendommen opvarmes med jordvarme.

Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse.

Sagsfakta

Sagsnummer22205-1
TypeVilla, Bolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug, Lystejendom
Pris8.500.000
Ejerudgift4.847
Boligareal713 m2

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21