Søsumvej 76 3660 Stenløse

Solgt

Kvalitetsejendom ved Stenløse, Nordsjælland - 9 tdl.


En superfin landejendom i meget høj kvalitet med 5 ha jord / ca 9 tønder land - og mulighed for erhverv. Stuehuset er opført i 1998 og har et grundareal på 156 m2 samt 1. sal. - ialt 258 m2.
Det ligger højt og smukt, omgivet af sin egen jord og meget privat. Her er hyggeligt, velholdt og særdeles skønt - bl.a. med flere terrasser så man kan vælge efter tidspunktet på dagen. En super dejlig personlig stemning.
Husets planløsning er god og velfungerende. Hyggeligt landkøkken / alrum / stue i forlængelse af hinanden med udgang til haven og terrasse - og fra køkkenet adgang til både et viktualierum plus et stort bryggers. Endvidere badeværelse, to værelser / kontor m.v. i stueplan. 1. sal indeholder fire værelser, et badeværelse og et lyst dejligt fællesrum. God plads, god stemning og masser af muligheder.
Driftsbygningen er 153 m2 i samme stil og opført i 1999. Ligeledes god kvalitet. Den indeholder stald, værksted og garage - og på 1. sal finder man et stort dejligt værelse, badeværelse og thekøkken - ialt udnyttet ca 40 m2 ( som ikke er registreret).
Her er drivhus, udhus m v. og tre gode hestefolde, mulighed for høslet og løsdriftsstald. For en familie som har lyst til at have et par heste er det lige til at rykke ind i og tage i brug. Her er heste i dag, men ejendommen fungerer ligeså fint uden dyrehold. Det er tilladt at drive erhverv herfra, så flere former for erhvervsvirksomhed kunne have glæde af stedet. . En rigtig god ejendom, som ligger centralt i Nordsjælland. Velfungerende i forhold til infrastruktur - tæt på S-tog, indkøbscenter, skoler mv. og alligevel i smuk natur.

Sagsfakta

Sagsnummer21492
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug
Ejerudgift3.355
Boligareal258 m2
Energimærke: C

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21