Revvej 20 4245 Omø

Solgt

Lystejendom på Omø - direkte til vandet

Omø er en af vore helt skønne ø´er. En fredfyldt stemning, herligt lokalt miljø og en smuk og varieret natur. Omø ligger ud for Skælskør - og man sejler dertil med en lille færge med flere daglige afgange fra Stigsnæs.
Nærværende ejendom er formentlig øens bedst beliggende ejendom - den ligger højt, har fuld vandudsigt og jord ned til vandet på begge sider af ejendommen ( både mod vest og mod øst ) en landejendom med 21 hektar / 38 tønder land. Den nuværende ejer bortforpagter jorden, og får således en god indtægt på det.

Stuehuset vender mod vest, så man har en fuldkommen suveræn udsigt over vandet hvor man kan nyde solnedgangene. Men også fra den anden side af huset - mød øst - har man fuld vandudsigt. Så det er en sjælden suveræn beliggenhed.

Stuehuset er opført i 1927. Det er på166 m2 fordelt på stueplan og 1. sal. Hertil kommer bryggers og badeværelse i den bygning, der hænger sammen med stuehuset. Huset er lyst, pænt moderniseret og her er rart. En god atmosfære. Bl.a. er her et stort skønt køkken/alrum med et lækkert lyst køkken. En stor dejlig stue mod vandet, fire værelser m.v.

Foruden stuehuset er her tre ældre staldlænger, som tilsammen danner en hyggelig lukket gårdsplads med læ og sol. Og yderligere en ladebygning ligger lidt for sig.
Ejendommen ligger tæt på færgelejet og lystbådehavnen. Her er et lille men velfungerende lokalsamfund med bl.a. købmand, forsamlingshus og skole til 6. klasse. En særdeles naturskøn ø med badestrand, fugleområder, søer og vidunderlig stilhed. Iøvrigt har øen langt flere mennesker i sommerhalvåret, idet der sydligere på øen er en del sommerhuse.

Sagsfakta

Sagsnummer21679
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug
Ejerudgift1.759
Boligareal112 m2
Energimærke: D

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21