Bjergvej 83 4100 Ringsted

Solgt

Landejendom i vidunderligt naturområde, Ringsted

En særdeles dejlig ejendom, som ligger midt i de herligste smukke naturoplevelser. Området er et tidligere grusgravsområde, som nu er groet smukt til med varieret beplantning, flere søer og åbne græsområder i et kuperet terræn. Det betyder at vildt- og fugleliv stortrives. Her er således suverænt gode jagtmuligheder - og herligheden understreges af at naboarealet er Kværkeby fuglereservat. Her er stille og smukt - og alligevel tæt på byen og de mange tilbud.
Geografisk er vi på Midtsjælland, tæt på Ringsted (lidt nord-øst for Ringted). Hurtig adgang til København, og med de nye hurtig-tog fra Ringsted kommer det snart til at gå rigtig stærkt. Ejendommen er en meget regulær og køn klassisk ejendom: Hvidpudset og med sortglasseret tegltag. I den ene ende af huset nyder ejeren de skiftende årstider i et orangeri, som hænger sammen med huset og med direkte adgang fra stuen.
Her er 202 m2 boligareal fordelt på stue og 1. sal. Hertil kommer 46 m2 indbygget garage i den ene ende af huset, som kan inddrages til mere boligareal, hvis man skulle få brug for det. Køkken-alrummet ligger midt i huset - et stort hyggeligt rum, hvor man naturligt samles. Den centrale placering er meget rammende for ejendommen - for herfra fordeler resten sig. Stuer til den ene side og badeværelser / værelser m.v. til den anden side.
Ejendommen opvarmes økonomisk med jordvarme og har også eget solcelleanlæg. En velfungerende moderne ejendom, som er kloakeret, har fibernet m.v. selvom den ligger på landet.
Til ejendommen hører 6,7 ha. jord - det svarer til 12 tønder land. Jorden ligger lige rundt om ejendommen som et særdeles smukt natur- eller jagtareal.
På denne ejendom kan man nyde de store naturoplevelser i sin egen have.

Sagsfakta

Sagsnummer21659
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug
Ejerudgift1.557
Boligareal202 m2
Energimærke: C

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21