Syrenvej 94 4560 Vig

Solgt

1. række til Sejerøbugten

Et herligt fritidshus fra 1988 med skøn atmosfære. Huset er velholdt og på helt nutidigt niveau, med fin indretning. Her er lyst og rart, en dejlig let stemning og super hyggeligt. Det ligger vestvendt og i første række til Sejerøbugten på en 3.364 m2 stor herlig naturgrund. En naturskøn beliggenhed med lyng og naturlig vegetation, som sørger for at man føler sig ugeneret og fri. Her er udsigt og smukke omgivelser så langt øjet rækker - en super god beliggenhed.
Huset er et træhus med et boligareal på 78 m2 og delige terrasser omkring, som hurtigt bliver samlingspunkter alt efter vejr og vind. I huset finder man en hyggelig stue med loft til kip og storslået udsigt mod naturen i hele gavlen. Køkkenet står i åben forbindelse med stuen. Endvidere et rigtig pænt badeværelse samt soveværelse og yderligere to værelser. Huset vender optimalt for solen - vestvendt så man får fuld glæde af både solen og udsigten hele dagen. En separat bygning rummer en carport med udhus / værksted på ialt 43 m2.
Huset ligger ved korevlerne et fladt, naturbeskyttet område som afgræsses og som byder på fuglekiggere/ornitologi i særklasse. Stranden er en skøn og børnevenlig sandstrand.
Sejerøbugten er kendt som et eftertragtet og dejligt uspoleret sommerhusområde. Kendt for sine skønne strande, mange solskinstimer, dejligt badevand, herlige gåture og flotte solnedgange. Det særlige lys har inspireret talrige kunstnere og området er et eftertragtet sommerhusområde bl.a. fordi det ligger tilpas langt fra Storkøbenhavn og Nordsjælland til at man føler man er væk, men ikke så langt væk, at det bliver en rejse. Godt 1 times kørsel. Her er alskens muligheder for interesser, bl.a. flere gode golfbaner i nærheden, fine forhold for surfere og lystfiskere elsker bugtens mange fangstmuligheder.

Sagsfakta

Sagsnummer21728
TypeFritidshus
Ejerudgift3.278
Boligareal78 m2

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21