Bredegade 17 4200 Slagelse

Solgt

Historisk ejendom i Centrum af Slagelse

En herlig ejendom, som er fyldt med kultur og historie. Her er højt til loftet, skønne lyse rum og masser af karakter og sjæl. Og så ligger den perfekt lige i centrum af byen.
Huset er opført i år 1800 og indeholder 242 m2 særdeles god bolig + kælder. Det fortælles at have været hjemsted for både ritmesteren, grossereren og ejeren af skandinavisk filtfabrik. Et fornemt borgerhus, som har oplevet mange spændende mennesker og forskellige tidsaldre.
Det er moderniseret til en helt nutidig bolig, men i fuld respekt for husets sjæl.
Rammerne er helt unikke: Man går ind igennem porten ude fra gaden, som man kan åbne og lukke efter behov. Den fører ind til husets indgang hvor man mødes i en rigtig hall, - eller man fortsætter videre frem til den helt private have med terrasser, smukke træer et herligt drivhus og haven som virker frugtbar og er fyldt med masser af skønne blomster. En 700 m2 stor privat, lukket oase midt i byen.
Fra vejen har huset sit oprindelige udseende, og fra havesiden kan man se at huset på 1. sal på et tidspunkt er blevet forøget med en etage i bindingsværk. Det betyder i praksis indvendigt at værelserne på 1. sal er rigtig fine og meget regulære, idet der ikke er så mange skråvægge.
Rummene i huset er generelt både smukke og dejlige at opholde sig i. I stueplan er her er f.eks. tre smukke stuer en-suite, og de har hver deres atmosfære og fine stemning med masser af lys og gode proportioner. Et pænt gæstetoilet og et skønt lyst køkken, som har den dejligste udsigt over haven. På 1. sal er der fem gode værelser og et dejligt badeværelse. I kælderen ( 26 m2 ) er indrettet et lækkert ekstra badeværelse, et godt bryggers m.v..
Et herligt hjem med sjæl og personlighed.
Huset er erklæret bevaringsværdigt, og ligger lige ved Sankt Peders Kirke.

Sagsfakta

Sagsnummer21817
TypeVilla, Rækkehus
Ejerudgift4.220
Boligareal242 m2
Energimærke: E

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21