Danstrupvej 37 3080 Tikøb

Solgt

Jagt- og hesteejendom fra 2010. 65 tønder land

En særdeles præsentabel og fuldendt ejendom, som den nuværende ejer har fået opført til sig selv i 2010.
Ny Stengård ligger for sig selv lige uden for Tikøb lidt nord for Fredensborg i Nordsjælland - omgivet af sine egne smukke kuperede marker. En herlig harmonisk helhed, hvor bygningerne er filsede og med stråtag. Stuehuset har et boligareal på 250 m2, og har store vinduespartier, som sikrer at lyset og den imponerende udsigt kommer helt ind i huset. Et virkelig dejlig bolig, med en god atmosfære.
Man bydes velkommen af en ret imponerende hall med højt til loftet. Herfra kan man vælge at gå ind i de to smukke lyse stuer som begge har udgang til den herligste terrasse med storslået udsigt. - Eller man kan gå ud i køkkenet, som også har en stor spiseafdeling til daglig hygge og direkte udgang til terrasse. Endvidere gæstebadeværelse, bryggers m.v. på denne etage.
På 1. salen er her det skønneste mastersoveværelse med eget badeværelse og udgang til stor balkon. Yderligere to dejlige værelser, endnu et badeværelse m.v. En gedigen planløsning, der rummer muligheder og faciliteter til at indrette sig på flere måder.
Stuehuset flankeres af to gode driftsbygninger i samme stil på hver 143 m2. Den ene bygning er i dag indrettet til en virkelig god stald med gode hestebokse, sadelrum med gulvvarme, badeværelse m.v.
Den anden driftsbygning er en stor og meget reel dobbeltgarage med gulvvarme, værksted, fyrrum mv. - vil let kunne inddrages til erhverv.
Ejendommen egner sig til alt muligt. Det er allerede en super god hesteejendom med en god stald, folde og en super god og veldrænet ridebane ( 20X40 m). Og en god jagtejendom hvor alle mulige former for vildt stortrives. Men det er også en ejendom, som egner sig til domicil for en virksomhed. Det er lovligt at drive erhverv herfra, og let at indrette en af driftsbygningerne til erhvervsmæssige formål.
Ejendommen er en velfungerende ejendom, som bl.a. er kloakeret og opvarmes økonomisk med jordvarme.
Til ejendommen hører et stort samlet areal på 65 tønder land / 35,8 hektar. Pt er jorden bortforpagtet og der er derfor en god fast indtægt på jorden. En del af jorden ligger lige til bygrænsen og kan måske på et tidspunkt inddrages i fremtidig byudvikling med udstykningsmuligheder til følge.
Tikøb er en levende by med mange aktiviteter og skole, børnehave, gode indkøbs muligheder, idrætsforening, golf, tennis m.v.

Sagsfakta

Sagsnummer21851
TypeLandejendom / Landbrug, Lystejendom
Ejerudgift6.723
Boligareal250 m2
Energimærke: A2010

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21