Ejlstrupvej 120B 4100 Ringsted

Stort ridecenter på Midtsjælland, 20 tdl.



Et stort, aktivt og velfungerende ridecenter kan nu købes. Team Cabe ligger nord for Ringsted ved Haraldsted Sø, og er velkendt af mange. Her holdes hvert år talrige stævner og kåringer, her er rideskole/-klub og private heste i en skøn forening - og stedet er stort nok til talrige muligheder. Perfekt til f.eks. en professionel ramme for rideundervisning, eller for en familie der har lyst til at have adgang til optimale træningsfaciliteter.

Ejendommen rummer samlet en virkelig god privat bolig samt en separat lille lejlighed , to ridehaller med indendørs baner på hhv 20X60 m og 20X40 m, fire udendørs ridebaner, masser af staldfaciliteter med bokse, hegnede folde m.v. Alt hvad hjertet kan begære for at udøve hestesport på højt niveau.

Fysisk er den opdelt i to afdelinger :

Privaten er en god bolig på 225 m2. Bygningen er fra 1900, ombygget i 1987 - og den nuværende ejer har de senere år sat den i rigtig god stand og f.eks. etableret stort dejligt køkken/alrum af høj kvalitet og badeværelse m.v i 2016. Her er rart, lyst og indbydende med hyggelig stemning, en stor herlig stue, udendørs terrasser, flere værelser og to badeværelser. Fra bryggerset kan man gå direkte videre ud i den private del af staldene og ud til det ene ridehus ( 20X40m). Her er 23 bokse, sadelrum, toilet m.v. og udgang til hegnede folde og den ene af de fire udendørs ridebaner ( 20X60 m ).
Den ekstra lille lejlighed er ca 100 m2 og rummer stue, soveværelse, thekøkken og bad.

Konkurrencefaciliteterne ligger lidt for sig selv. Den store ridehal på 20X60 er en herlig lys hal med tilskuerfaciliteter, 4 toiletter, 2 badeværelser, køkken, kontor, rytter-/spisestue, depotrum m.v. Et par stalde med 20 bokse af forskellig størrelse, og ikke mindst tre virkelig gode udendørs ridebaner med fiberbund ( 25X65 m 20X60 m og 20X40m ). Hegnede folde og marker der slås hø på omgiver herligheden - som iøvrigt ligger i et fredfyldt område med stor naturskønhed og andre hesteejendomme i umiddelbar nærhed. Den ene af markerne ligger næsten ud til Haraldsted Sø, og her er mulighed for særdeles dejlige ture ved søen.

Den nuværende anvendelse giver en rigtig god årlig indtægt. Måske har køber lyst til at fortsætte det - ellers kan stedet naturligvis også anvendes mere privat. Ejendommens samlede areal er godt 20 tønder land / svarende til ca 11,2 hektar.

Sagsfakta

Sagsnummer21863
TypeBolig/Erhverv, Landejendom / Landbrug, Lystejendom
Pris8.600.000
Ejerudgift2.772
Boligareal225 m2
Energimærke: E

Kontakt os

Tlf. 48 21 91 21